Volkswagens klimaskandale bør tjene som inspiration til at nå kommunale klimamål
Volkswagen er tilbage med salg, som overgår dem fra før klimaskandalen i 2018. Det gør Volkswagen til et oplagt casestudie i, hvordan man kan komme tilbage fra grønne mål, som ikke blev indfriet, skriver Anna Ebbesen.
Anna Ebbesen
Rådgiver, klimakommunikation, engagement, strategi, Anna Ebbesen Consulting, bestyrelsesmedlem i UP og Copenhagen Photo FestivalEfter sommeren 2023 kan kommunerne forvente, at borgerne kommer til at interessere sig for deres klimaplaner – er de ambitiøse nok, og bliver de til noget? Mens fase 1 har været at få etableret klimakrisen som problem og skabt enighed om, at vi skal rykke mod nogle konkrete mål, så bliver fase 2 den grumme test af, om vi rent faktisk når dem.
Ikke alle kommer til at være så heldige som København, som har nået at misse et højtprofileret mål og kommet igen med det næste, så der er læring fra en af de få virksomheder, som har været igennem en klimaskandale, der gjorde ondt på renommé og pengepung: Volkswagen.
Stadig flere kommuner sætter egne klimamål og laver handlingsplaner for, hvordan de nedbringer deres udledning af drivhusgasser. Nogle kalder det for nødvendigt lokalt klimalederskab, mens andre kalder det den mest smertefulde og ineffektive måde at nå Danmarks klimamål på. Så hvor gode er kommunerne til at bedrive klimapolitik? Nedbringer de klimaaftrykket på en optimal måde? Gør det overhovedet en forskel? Hvad er fordelene ved lokal klimapolitik - og hvad er ulemperne? Det undersøger Altinget i den kommende tid.
Volkswagen er en af de få, som er blevet ramt af en klimakommunikationskrise, der har haft betydning for deres forretning. Tilbage i 2018 blev Volkswagen afsløret i at snyde med data om deres dieselbilers CO2-udledninger, så de ekstremt udledende motorer så helt grønne ud i tests.
De grønne biler blev siden afsløret i at udlede op til 40 gange så meget CO2, som er lovligt i USA, hvilket medførte tilbagekaldelse af hundredtusindvis af biler og astronomiske bøder. Fordi man også solgte dieselbilerne som "grønne", mistede man bilisternes tillid og endte efterfølgende i flere retssager med flere svimlende bøder.
Her i 2023 er Volkswagen imidlertid tilbage med salg, som overgår dem fra før skandalen, hvilket gør dem til et oplagt casestudie på, hvordan man kan komme tilbage fra grønne mål, som ikke blev indfriet.
Ser man på analyser af deres turnaround, er der ting, som går igen, som kommunerne kan se på, allerede før et mål ryger: Man skal æde fiaskoen hurtigt, omstrukturere, så det ikke sker igen, og bliver mere lig det, befolkningen ser som "ægte grøn".
Æd den. Volkswagen havde en lang grim tid, hvor sagen blev hevet ud af dem, før der kom indrømmelser og forandringer. Som med alle andre skandaler skal man tone rent flag hurtigt.
Volkswagen fyrede direktøren og omstrukturerede virksomheden for at sikre, at systematisk snyd ikke kunne gentage sig. Hvis kommunerne skal lære af den her, skal de se på omstruktureringen.
Københavns kommune meldte med det samme ud, at målet om at være CO2-neutral i 2025 brast, da man ikke kunne få projektet om CO2-fangst på Amagerværket realiseret i tide.
Hvis man skal være foran her, ville det også klæde alle kommuner, at mellemregningerne på tallene var tydelige, så man forstår det og dermed også forstår, om det nås.
Det kan virke fristende at gøre det kompliceret, men det vil ramme en som en boomerang, hvis det betyder, at folk føler sig vildledte og holdt for nar.
Volkswagen fyrede direktøren og omstrukturerede virksomheden for at sikre, at systematisk snyd ikke kunne gentage sig. Hvis kommunerne skal lære af den her, skal de se på omstruktureringen.
Klima er jo noget, som går igennem alle forvaltningerne og dele af en kommune. Det er ikke bare noget for miljø- og teknik, men også hvordan skolerne fungerer, hvilken støtte virksomhederne får, og hvordan trafikken reguleres. På det nyligt overståede Klimafolkemøde var et ønske, der gik igen hos de kommunalt ansatte, jeg talte med på tværs af landet, at man havde et bedre samarbejde på tværs af afdelingerne.
Volkswagen havde indtil da fokuseret på at gøre biler med brændselsmotorer grønnere. Efter skandalen gik man i stedet efter elektriske biler og idéen om den selvkørende teknologi som vejen frem.
Det virkede. Måske, fordi skiftet er så markant, at den lave tillid til dieselbiler ikke overføres til de elektriske. Man er samtidig også gået tilbage i tiden og har hevet et designkoryfæ fra virksomhedens storhedstid op fra gemmerne og elektrificeret det: den originale campervan fra dengang, man var troværdig, relevant i sin samtid og toneangivende.
Som kommune vil et tilsvarende strategiskift være at gå radikalt til værks, hvor man har en helt anden tilgang til at nå målet – hvor man ikke forsøger at optimere det eksisterende, men radikalt skifter ud og trækker de store skyts frem.
Her og nu vil det eksempelvis være at lave planerne uden håb om teknologiske fremskridt – planer, som udelukkende baserer sig på at bruge kendte metoder. Hvad CO2-fangst eller power-to-x teknologierne så kan medføre af reduktioner, vil så være boostere, som kommer oveni.
Det vil også flugte med ideen om at gå tilbage i tiden i forhold til at (gen)skabe en forbundethed med egne borgere, hvor man satser på fysiske samtaler og naboskab.
De fleste har en idé om, at vi var tættere på hinanden før i tiden, og at der var en gylden æra for mere direkte politisk indflydelse, som mange ser som bedre. Bonussen ved at bruge denne her tilgang er også, at den indsats samtidig kan give den nødvendige sammenhængskraft, som man har brug for, hvis den grønne omstilling også skal blive en succes.
Man kan også læse Volkswagen-historien som en fortælling om, hvordan hovmod står for fald: Hvor Europas største bilfabrikant ville være verdens største og derfor lagde massivt pres på sine folk for at slå igennem i USA.
Forhåbentlig er kulturen så sund ude i kommunerne, at der lyttes til kritik og diskussion, så det mere handler om at gennemføre en grøn omstilling af samfundet end at vinde mål-konkurrencen.
I stedet for at lytte til sine ansatte kørte man et frygtbaseret ledelsesregime, så ingeniørerne til sidst hellere ville snyde end straffes internt. Og så ryger alle med ned. Der er ingen tvivl om, at planeten har brug for vilde typer med vilde mål.
Men Volkswagen er også et eksempel på negative effekter af "group-thinking": Hvor alle bliver så fokuserede på et mål eller forelskede i en løsning, at kritisk tænkning forsvinder og ignoreres, og projektet kuldsejler, fordi det ikke længere har noget med virkeligheden at gøre.
Det er klimamålene for vigtige til, uanset hvor smukke de muligvis er, og hvor meget presse man kan få på dem.
Forhåbentlig er kulturen så sund ude i kommunerne, at der lyttes til kritik og diskussion, så det mere handler om at gennemføre en grøn omstilling af samfundet end at vinde mål-konkurrencen.