Ét spørgsmål står tilbage efter årets mest udramatiske reform: Hvor mange penge må Nordsøens ’vindsheikher’ tjene på at sælge strøm?

Det er trange tider for det engang så dominerende frihandelsparadigme.

En forandret økonomisk og geopolitisk virkelighed har ifølge den nye statslederkattekismus meldt sig efter Ukraine-krigen. Og konkurrencen med Kina og USA er af en karakter, som tvinger EU til at gå meget mere indgribende, ligefrem protektionistisk, til værks.

Men med torsdagens vedtagelse af EU’s nye elmarkedsreform, har den gamle Bruxelles-konsensus vundet et stort slag.

I knap 30 år har de frie markeder styret handlen med strøm i Europa. Nu har et overvældende flertal i Europa-Parlamentet vedtaget, at den logik skal med ind i den grønne fremtid.

Ganske vist bliver det med reformen muligt at tage nye prisregulerende værktøjer i brug. Men det er frivilligt.

Og den store planøkonomiske overhaling af de europæiske elmarkeder, som mange frygtede, er udeblevet.

”Det allerbedste ved den her reform er nok, hvad der ikke er i den,” siger Christian Zinglersen, der er direktør i EU’s energiagentur, Acer.

Selv om reformen af elmarkedet faldt særdeles udramatisk på plads, er emnet af essentiel betydning for den grønne omstillings virksomheder.

”Det er fundamentalt set vores kilde til indtægt,” siger Ulrik Stridbæk, der er vice president og chef for energiøkonomi i Ørsted.