Vindmølleindustrien henter chefkonsulent fra Klimarådet
Stefan Krüger Nielsen bliver chefkonsulent i Vindmølleindustrien.
Linnea Molbech Sabri
RedaktionsassistentVindmølleindustrien har ansat Stefan Krüger Nielsen som chefkonsulent.
Det oplyser Vindmølleindustrien i en pressemeddelelse.
Stefan Krüger Nielsen kommer fra en stilling som chefkonsulent ved Klimarådet og har tidligere arbejdet i blandt andet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samt Miljøministeriet. Han har en kandidatgrad i miljøplanlægning fra RUC samt en ph.d. i energiplanlægning fra DTU.
"Det er med stor glæde, at jeg kan byde Stefan velkommen til Vindmølleindustrien. Stefans kompetencer og erfaring inden for energipolitik, både i EU og på nationalt plan, er meget væsentlig i det arbejde, der venter forude, hvor vindens værdi skal øges blandt andet gennem elektrificering, hvilket skal finde sted i både Danmark og EU," udtaler Jan Hylleberg, der er administrerende direktør for Vindmølleindustrien, om ansættelsen.
Stefan Krüger Nielsen tiltræder stillingen 1. marts.