Forsker: Kunstig intelligens har gjort sproglig ekspertise til kritisk infrastruktur

Det var baggrunden for, at den daværende regering i 2021 besluttede at give Danmarks universiteter og professionshøjskoler en treårig bevilling til at styrke sprogfærdigheden på uddannelserne i tysk og fransk.

På Københavns Universitet har vi med midlerne intensiveret sprogfærdighedsdimensionen og arbejder systematisk med at integrere sprogkompetencer og fagligt indhold.

Sproglig ekspertise er kritisk infrastruktur

Maskinoversættelse og andre former for kunstig intelligens har allerede forandret omgangen med sprog markant. Når kunstig intelligens kan oversætte i realtid eller håndtere international kommunikation, hvorfor så ikke udlicitere sprogfærdigheden til maskinerne?

Kunstig intelligens er et stærkt værktøj til for eksempel at understøtte sprogundervisning og lave råoversættelser. Men maskinerne har bias, altså forudindtagede holdninger.

Begreber som 'demokrati' og 'frihed' har forskellig betydning alt efter det enkelte samfunds indretning og levede erfaringer.

Lisbeth Verstraete-Hansen
Institutleder, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet

Derfor må vi som samfund ikke blive så afhængige af maskiner, at vi mister evnen til selv at afkode betydning og producere sprog samt tænke kritisk over alt det indforståede, der ligger under overfladen på umiddelbart helt neutrale termer.

Begreber som 'demokrati' og 'frihed' har forskellig betydning alt efter det enkelte samfunds indretning og levede erfaringer.

Kompetente sprog- og kulturuddannede kandidater kan sikre, at vi til stadighed råder over menneskelig intelligens, som både kan oversætte, hvad Macron, Scholz, Meloni, Sànchez, Xi Jinping, Putin med flere siger – og fortolke, hvad de mener.

I det lys er sproglig og kulturel ekspertise lige så kritisk infrastruktur for en virksomhed eller et land som strømkabler.

Sproguddannelser tager tid

At opnå en sådan ekspertise tager tid. At mestre sprog på et niveau, der opbygger kontakt, tillid og respekt i omgang mellem mennesker tager tid. Men det er tid, som er værd at investere i, for det er præcis det, maskinerne ikke kan.

Sprogløftsmidlerne har gjort det muligt at styrke studieintensiteten, og de studerende giver udtryk for, at de i høj grad får brugt sproget og hurtigt får fornemmelsen af et sprogligt fundament. Dermed kan de udtrykke sig med større sikkerhed.

Sprogløftet har således gavnlig effekt for de studerende, men også for aftagerne, der får endnu mere kompetente kandidater. Og der er efterspørgsel.

Det er vigtigt, at kvalitetsløftet opretholdes og bliver til gavn for mere end et par årgange af studerende, ligesom vi gerne vil kunne tilbyde samme forhold til studerende på de øvrige sprogfag – ikke bare tysk og fransk.

Der står i den politiske forståelsestekst om sprogløftet, at udfordringerne på sproguddannelsesområdet ikke løses alene ved at tilføre midler til området.

Den analyse deler vi. Derfor er uddannelsesmiljøerne, på baggrund af erfaringerne med sprogløftmidlerne og udviklingen inden for kunstig intelligens, i gang med en nytænkning af sproguddannelserne.

Et varigt løft af midler til sproguddannelserne på universiteterne løser ikke alle udfordringerne. Men det er en forudsætning for den fortsatte udvikling af et vigtigt uddannelsesområde.

Universitetets sproguddannelser er tæt forbundet med de øvrige niveauer i uddannelsessystemet og derfor helt afgørende for, at vi som samfund har sammenhæng og kvalitet i fremmedsprogsundervisningen.