Københavns Universitet: Vi forbereder ikke fremtidens læger godt nok til den kommende klima- og sundhedskrise

Vores medicinuddannelse er netop blevet gennemgået og vurderet for første gang, og den har fået karakteren C plus. Det er ikke et prangende resultat, og der er plads til forbedringer.

Vi har derfor en god mulighed for at arbejde mere strategisk og målrettet på at få klima og bæredygtighed ind i medicinuddannelsen på en god og meningsfuld måde.

Kigger man omvendt på, hvordan de andre universiteter, der er med i projektet, er vurderet, bliver det dog klart, at der generelt er for få topkarakterer. Der er derfor ikke tale om, at Københavns Universitet halter langt bagefter.

Universiteterne og samfundet som hele er simpelthen ikke gode nok til at uddanne fremtidens læger til den sundhedskrise, som vi går i møde.

Det vil vi selvfølgelig lave om på.

Klimaforandringerne skal også på skemaet

En del af svaret kommer, når de medicinstuderende på Københavns Universitet allerede fra dette semester begynder på en ny studieordning, som relaterer sig til klima- og bæredygtighedsudfordringer i en række fag.

Medicinstuderende skal undervises i, hvordan planeten og dyrenes sundhedsudfordringer også er vores sundhedsudfordringer.

Jørgen Kurtzhals og Torben Lykke Sørensen
Hhv. prodekan og studieleder ved Københavns Universitet

Eksempelvis bliver bæredygtighed en integreret del af undervisningen i for eksempel beslutningslære, hvor man bliver undervist i at medtænke bæredygtighed i behandlingsprocessen uden at gå på kompromis med patientens helbred. Det handler blandt andet om at nedbringe mængden af overbehandling og sikre, at der bliver givet den nødvendige og mest effektive behandling.

Det er ikke nemt, men det er nødvendigt, hvis vi skal tage hånd om og ansvar for vores egen fremtid og sikre, at klimaforandringerne ikke rammer helt så hårdt. 

Samtidig bliver der fra næste år større fokus på at uddanne medicinstuderende til praktisk bæredygtighed i klinikken. Kommende studerende vil for eksempel modtage undervisning, der sikrer, at de ikke tager flere engangsredskaber i brug end nødvendigt, ligesom der vil være et generelt fokus på at reducere ressourceforbrug.

Desuden vil der komme større fokus på forebyggelse – et fokus som gradvist over de kommende semestre vil blive rullet ud i flere fag. Forebyggelse er essentielt for samfundets generelle sundhed, men kan også være med til at nedbringe forbruget til diagnostik og behandling, hvilket kan frigive tid i sundhedsvæsnet og nedbringe CO2-udledninger.

Andre eksempler omfatter undervisning om klimaangst, bæredygtighedsfokus i relation til arbejds- og miljømedicin samt akutbehandling af eksempelvis hedeslag, som udgør en større og større risiko for den voksende ældre befolkning.

Studerende skal lære at forstå sammenhængene

Foruden den kliniknære undervisning skal alle kommende kandidatstuderende på medicinuddannelsen modtage undervisning i One Health-begrebet. Det ser nærmere på samspillet og sammenhængen mellem menneskers, dyrs og miljøets sundhed med henblik på at blive bevidste om, hvordan vi kan fremme bæredygtig ressourceanvendelse og forebygge spredning af sygdomme fra dyr til mennesker, som for eksempel covid. 

One Health-tilgangen er en af nøglerne til, at vores medicinstuderende ser og forstår de sammenhænge, der er mellem blandt andet fødevareproduktion og sundhedsvæsenet. Det handler om at forstå, hvordan planeten og dyrenes sundhedsudfordringer bliver vores sundhedsudfordringer, samt at sygdomsbilleder andre steder på kloden om ikke længe kan findes på vores breddegrader.

Forhåbningen hermed er samtidig at give de store de studerende et stærkere helhedssyn, som styrker det tværfaglige samarbejde og kan være med til at sikre, at man på behandlerniveau ser hele sammenhængen og ikke blot det enkelte fagspeciale – den bedste behandling findes nemlig ofte, når man ser det samlede billede.

Uddannelsesfokus styrker forskningsmiljøer

Initiativerne fra næste semesterstart bliver ikke de eneste. Vi ser frem til at udrulle yderligere initiativer både på medicinuddannelsen og de resterende sundhedsuddannelser, hvor det er relevant.

Foruden at uddanne dygtige læger vil det styrkede fokus på bæredygtighed i uddannelsen på sigt hjælpe til at skabe stærkere forskningsmiljøer.

Jørgen Kurtzhals og Torben Lykke Sørensen
Hhv. prodekan og studieleder ved Københavns Universitet

Foruden at uddanne dygtige læger vil det styrkede fokus på bæredygtighed i uddannelsen på sigt hjælpe til at skabe stærkere forskningsmiljøer. Vores undervisning er forskningsbaseret, og vores organisation kan flyttes af et uddannelsesfokus, der udvides.

Det er derfor også vigtigt at styrke forskningen i de klima- og bæredygtighedsrelaterede sundhedsudfordringer, så vi i fremtiden kan være på forkant med det nye sygdomsbillede og forsætte udviklingen indenfor bæredygtig behandling og klinikdrift, som ikke bidrager til at forværre situationen og det grundlæggende problem. 

Det kræver noget af os, men også af fondene og politikerne, der skal se og anerkende klimakrisens sundhedsudfordringer.

På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er vi heldige at have stærke kompetencer indenfor en række af de klima- og bæredygtighedsrelaterede sundhedsudfordringer. Eksempelvis er der på Institut for Folkesundhedsvidenskab og Globe Institute enheder, som i flere år har forsket i disse sammenhænge. 

Vi arbejder for at styrke disse områder yderligere som grobund for den forskningsbaserede undervisning, der er brug for.