%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Ny rapport fra Videnskabernes Selskab: Den faglige rådgivning på Slotsholmen får stadig dårligere kår
Politikerne risikerer at handle i blinde, fordi der er få fagspecialister til at rådgive ministerierne, konkluderer Videnskabernes Selskab. Det anbefaler et beredskab af forskere for at forebygge sager som minksagen.
Chris Lehmann
RedaktørDer er for få fagspecialister på Slotsholmen, og den faglighed der skal rådgive ministerierne, bliver år for år udhulet. Der er brug for at stoppe en forkert udvikling, skriver Videnskabernes Selskab i en ny rapport.
Politikerne risikerer at handle i blinde, fordi det faglige fundament i ministerierne og den myndighedsrettede forskning bliver dårligere år for år.
Budgetterne til forskningsbaseret rådgivning, som politikerne har til rådighed, bliver udhulet, og det samme gør den faglighed i ministerierne, der skal levere fakta til beslutningstagerne.
“Vi risikerer, at man træffer beslutninger, hvor der kan ligge sunde faglige indsigelser, som aldrig bliver hørt, fordi sagkundskaben har dårlige kår for at trænge ind til beslutningstagerne,” siger Peter Harder, professor emeritus fra Københavns Universitet og formand for Videnskabernes Selskabs udvalg for myndighedsrettet forskning.
- Det langsigtede vidensberedskab for myndighedsrettet forskning bør sikres – mens tid er.
- Der bør i samarbejde mellem universiteter og myndigheder sikres rammer, der gør det attraktivt at gå ind i myndighedsrettet forskning.
- Det bør sikres, at det faglige beredskab i ‘aftagerministerierne’ er tilstrækkeligt til at udnytte den forskningsbaserede rådgivning hensigtsmæssigt.
- Der bør rettes op på den generelle svækkelse af faglige kvalifikationer i centraladministrationen.
- Ministerierne bør sikre sig bedre imod, at faglig viden sorteres fra i beslutningsgrundlaget.
- Det faglige grundlag for regeringsbeslutninger bør være offentligt, når først beslutningen er truffet.
- Ledelsespraksis på universiteterne bør indrettes på en måde, der sikrer, at selvcensur forhindres, og den oplevede frygt for repressalier fjernes.
- Der skal sikres bedre muligheder for at få et samlet billede af relevant forskningsbaseret viden.
“Der er brug for, at vi gentænker, hvordan den videnskab, som demokratiet skal træffe beslutninger på baggrund af, kommer ind i processen,” fortsætter han.
En af de sager, der allerklarest udstiller behovet for et stærkere fagligt fundament under politikernes beslutninger, er mink-sagen.
Her er Peter Harders påstand, at myndighedernes beslutning om at slå alle mink ned meget hurtigt var baseret på en analyse om risikoen ved covid-smitte blandt mink, som der ikke ville være opbakning til, hvis man havde spurgt en bredere kreds af eksperter.
For at forhindre lignende sager foreslår Harder en mekanisme til at få en hurtig, videnskabelig konsensusvurdering ved særligt afgørende beslutninger.
