3. behandling af forslag til lov om tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked i forbindelse med afgift til drikkevandsbeskyttelse (L 186).
Forslaget skal give hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelse og tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte, herunder administration, frister og digital kommunikation. Europa-Kommissionen har truffet afgørelse om, at Danmark i forbindelse med en afgift om drikkevandsbeskyttelse har indført en ulovlig statsstøtte til landbrug og fødevarevirksomheder. Forslaget vil gøre det muligt at kræve den ulovlige statsstøtte tilbagebetalt.
Forslaget er fremsat af Esben Lunde Larsen (V).