Hvad skal ministeriet hedde?

NAVNELEG: Nye navne til ministerier er et velkendt politisk redskab til at afmontere kritik og påvirke borgernes holdninger.

Kongen blev hyldet i forbindelse med kvindernes valgret, som blev introduceret med grundloven af 1915. Samme grundlov gav også tjenestefolk stemmeret for første gang.<br>
Kongen blev hyldet i forbindelse med kvindernes valgret, som blev introduceret med grundloven af 1915. Samme grundlov gav også tjenestefolk stemmeret for første gang.
Foto: Hasse Ferrold
Sine Riis Lund

Et ministeriums navn kan bruges som propaganda over for borgerne. Det var forfatteren George Orwell helt på det rene med. I bogen 1984 styrer de fire ministerier for sandhed, fred, kærlighed og rigdom samfundet Oceanien. Reelt bedriver ministerierne forfalskninger, krig, tortur og udsultning.

George Orwell viser os metoden i sin yderste konsekvens, men selv om danske statsministre ikke har drevet det så vidt, så har også de gennem tiden skiftet navne på ministerier for at stille sig i det bedst mulige lys. 

Således har en række statsministre bevidst benyttet titler til at afmontere fordomme og forventelig kritik. For eksempel får Helle Thorning-Schmidt (S) sig i 2011 en erhvervs- og vækstminister.

“De vil oven på finanskrisen vise, at selv om de er socialdemokrater og har SF med i regeringen, så vil de bestemt ikke forhindre økonomisk vækst, som de ellers kunne blive beskyldt for,” vurderer Lars Hovbakke Sørensen, ekspert i politisk historie og ekstern lektor ved Københavns Universitet. 

Fakta
Tidslinje for ministeriernes oprettelse

1848
Indenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Finansministeriet
Krigsministeriet
Marineministeriet
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet (I 1916 bliver ministeriet opdelt i et Undervisningsministerium og et Kirkeministerium)

1892
Ministeriet for Offentlige Arbejder

1896
Landbrugsministeriet

1908
Ministeriet for Handel og Søfart

1914
Statsministeriet

1924
Socialministeriet

1942
Arbejdsministeriet

1961
Ministeriet for Kulturelle Anliggender

1971
Ministeriet for Forureningsbekæmpelse

1975
Skatteministeriet (får først dette navn i 1987)

1979
Energiministeriet

1987
Sundhedsministeriet

1993
Forsknings- og Teknologiministeriet

2001
Integrationsministeriet udskilles fra Justitsministeriet (ført tilbage i 2001)

2007
Klima- og Energiministeriet

2011
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Jeg er meget mistænksom over for en sådan brug af ministerienavn. Jeg synes, man skal påvirke folks holdninger med argumenter, ikke smarte navne.

Christian Kock
Professor i retorik

Ubevidst påvirkning
Tilsvarende opretter Anders Fogh Rasmussen (V) i 2007 Velfærdsministeriet. Med navnet signalerer politikeren bag bogen “Fra socialstat til minimalstat” alt andet end intentioner om at skrumpe velfærdsstaten. 

Fogh står desuden bag Arbejdsministeriets navneændring til Beskæftigelsesministeriet i 2001. Ordet beskæftigelse sender et bredere signal om ministeriets arbejdsområde, der også omfatter ydelser til kontanthjælp, fleksjob og efterløn. 

Fakta

Udvalgte navneskift

1905: Fra krigs- til forsvarsminister
Konseilspræsident J.C. Christensen (V) opretter titlen som forsvarsminister og dropper dermed titlerne som krigsminister og marineminister. Først i 1950 bliver selve Krigs- og Marineministerierne sammenlagt.
1973: Mere end bekæmpelse af forurening
Allerede to år efter oprettelsen af Ministeriet for Forureningsbekæmpelse vælger statsminister Anker Jørgensen (S) at ændre navnet til Miljøministeriet. Ved samme lejlighed tilfører han også ministeriet flere opgaver.
2001: Arbejde bliver til beskæftigelse
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ændrer titlen som arbejdsminister til beskæftigelsesminister og udvider dermed navnet til at omfatte flere typer af beskæftigede.
2007: Velfærd for en kort overgang
Blandt andet socialpolitikken bliver lagt ind under det nyoprettede Velfærdsministerium. Det får tilnavnet “superministerium”, men mindre end halvandet år efter bliver det nedlagt igen.
2007: Danskerne skal leve sundt
Da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) opretter Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, signalerer han, at staten ikke blot fokuserer på at helbrede borgerne, men også blander sig i, hvordan danskerne lever deres liv.
2011: Vækst er i højsædet
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) opretter titlen som erhvervs- og vækstminister og understreger dermed, at økonomisk vækst er en høj prioritet for regeringen.

Anders Fogh Rasmussen er også den første statsminister i Danmark, der professionelt og systematisk anvender ordvalg og sprogbrug til at indynde sig bedst muligt hos befolkningen. Siden er tendensen holdt ved.

Det mener Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet.

“Siden 2001 er der blevet langt mere af det. Ikke bare i ministerienavnene, men i det hele taget i ministeriernes information.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024