Theresa Scavenius
svarer
Lars Aagaard Møller

Theresa Scavenius (UFG) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, om teknisk bistand til ændringsforslag i forhold til vandsektorens vigtighed for både klima- og miljøpolitik

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 106, Spørgsmål 19
Vandsektoren er vigtig for både klima- og miljøpolitikken. Vil ministeren derfor yde teknisk bistand til at udforme de nødvendige ændringsforslag, som sikrer, at:

– Det gøres muligt for vandselskaberne at modregne udgifter til investeringer ift. grundvandskapacitet, rent drikkevand, multisektorforsyning og klimatilpasning, som ministeren og konkurrencestyrelsen ikke kan bestemme over?

– Kommunernes mulighed for at tage initiativ til investeringer ift. grundvandskapacitet, rent drikkevand, multisektorforsyning og klimatilpasning øges?

Svar fra onsdag den 10. april 2024
Jeg forstår den første del af spørgsmålet sådan, at spørgeren ønsker, at de nævnte udgifter skal kunne modregnes i vandselskabernes indtægter ved kontrol af de økonomiske rammer efter vandsektorloven, således at vandselskaberne vil kunne afholde ubegrænsede udgifter til disse formål.

En del af de nævnte udgifter vil allerede efter de gældende regler berettige selskaberne til et tillæg til indtægtsrammen, hvis betingelserne i Bekendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaber er opfyldt. Visse af disse tillæg anses som ikke-påvirkelige omkostninger (IPO) og pålægges derfor ikke effektiviseringskrav, f.eks. erstatning til grundejere for pålæg af dyrkningsrestriktioner af hensyn til beskyttelse af en vandforsynings drikkevandsressourcer.

L 106 indeholder ikke en grundlæggende ændring af den økonomiske indtægtsrammeregulering i vandsektorloven, idet en sådan afventer det kommende Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected]

www.kefm.dk Vandreguleringsudvalg. Dette gælder også mere grundlæggende ændringer af regler, der skal fremme sektorintegration.

Vandselskaberne kan kun afholde udgifter til vand- og spildevandsforsyning.

Det ville være i strid med hvile i sig selv-princippet, hvis vandselskaberne kunne afholde udgifter til multisektorforsyning, hvis der heri ligger, at vandselskaberne skulle kunne finansiere andre forsyningsopgaver end vand- og spildevandsforsyning. Dette ville således kræve en vidtgående ændring af reguleringen, som ville skulle overvejes grundigt i forhold til grundlæggende regler vedrørende takstfinansiering af forsyningsydelser, statsstøtte m Lovforslaget berører ikke kommunernes eksisterende muligheder for at tage initiativ til investeringer i forhold til formål, som er nævnt i den anden del af spørgsmålet.

Dette gælder såvel investeringer finansieret af vandselskaber og kommuner. En ændring heraf ligger derfor også uden for lovforslagets emneområde.

Der er efter min opfattelse ikke den fornødne identitet mellem lovforslag L 106 og ønsket om at fremsætte et ændringsforslag med det pågældende indhold under Folketingets behandling af lovforslaget. På den baggrund og på baggrund af det i øvrigt ovenfor anførte agter jeg ikke at udarbejde ændringsforslaget og ville heller ikke kunne støtte et sådant forslag.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024