Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget spørger erhvervsministeren, hvordan regeringen forholder sig til de spørgsmål, der er rejst vedr. konventionalbøder

Der er rejst spørgsmål om, hvordan regeringen forholder sig til udbredelsen af konventionalbod, bodens størrelse og forholdet mellem arbejdsgivers tab og konventionalbodens størrelse.

Teknisk Landsforbund, Dansk Metal, Dansk El-forbund og FTF har peget på en række problemer forbundet med brug af konventionalbod i ansættelseskontrakter ved brug og videregivelse af forretningshemmeligheder.

Fagforeningerne finder bl.a. at faggrupper og positioner på urimelig vis pålægges konventionalbod i en ansættelseskontrakt, og har peget på at det medfører manglende mobilitet for arbejdstager og at der ikke er proportionalitet mellem konventionalbodens størrelse og arbejdsgivers tab. Fagbevægelsen finder yderligere, at der er sket en øget udbredelse af brugen af denne form for konventionalbod.

Det er derfor vurderingen, at der er behov for at belyse anvendelsen af konventionalbod i ansættelseskontrakter ved brug og videregivelse af forretningshemmeligheder. Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter indgår i arbejdet med at se på, om konventionalbod i ansættelseskontrakter skal reguleres.

Jeg har derfor aftalt med beskæftigelsesministeren, at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andre Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet (formand) og arbejdsmarkedets parter, som skal se på udbredelsen og udviklingen indenfor konventionalbod i ansættelseskontrakter ved brug og videregivelse af forretningshemmeligheder. Arbejdsgruppen skal desuden se på mulige løsninger forbundet med eventuel uhensigtsmæssig brug af konventionalbod i ansættelseskontrakter ved brug og videregivelse af forretningshemmeligheder.

Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.

Det bemærkes desuden, at lovforslaget gennemfører direktiv 2016/943/EU af 8. juni 2016 om beskyttelse af forretningshemmeligheder. Der er implementeringsfrist for direktivet d. 9. juni 2018. Lovforslagets formål er at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og skabe ensartede rammevilkår for erhvervslivet i EU. Konventionalbod, som der spørges til, er ikke reguleret i lovforslaget, men reguleres i dag ved den almindelige aftaleret under Justitsministeriet.

Justitsministeriet oplyser følgende om de gældende regler og lovforslagets forhold til aftaleretten:

”For så vidt angår sanktionering med fastsættelse af konventionalbod kan Justitsministeriet oplyse, at lovforslagets § 15, som gennemfører direktivets artikel 14, ikke tilsigter at begrænse adgangen til at indgå aftaler vedrørende forretningshemmeligheder, herunder sanktioner for f.eks. ulovlig videregivelse eller brug af en forretningshemmelighed.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at aftaler om konventionalbod er omfattet af aftalelovens § 36, hvorefter en aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende.

Der kan i øvrigt henvises til direktivets præambelbetragtning nr. 39, der bl.a. beskriver, at direktivet ikke bør berøre anvendelsen af anden relevant lovgivning på andre områder, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder og aftaleret.” En regulering af konventionalbod ville være en undtagelse fra den almindelige aftaleret, og vil være en regulering af ansættelsesretlige forhold.

Det forventes derfor ikke at være i lov om forretningshemmeligheder, at en sådan regulering har bedst hjemmel. En del af arbejdsgruppens arbejde skal således også være at se på, hvor det bedst vil kunne reguleres.

ERU og øvrige relevante udvalg vil blive orienteret om arbejdsgruppens konklusioner.