Søren Egge Rasmussen
svarer
Lars Christian Lilleholt

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger energi-, forsynings- og klimaministeren, hvorvidt Forsyningstilsynet skal tvinge lavere priser igennem i dag, hvis regningen herfor ender hos fremtidige generationer

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 164, Spørgsmål 2
Når det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Forsyningstilsynet skal arbejde for lavest mulige forbrugerpriser på kort og lang sigt samtidig med en sikker og stabil forsyning, skal det så forstås sådan, at Forsyningstilsynet ikke skal tvinge lavere priser igennem i dag, hvis regningen herfor så blot ender hos fremtidige generationer i form af f.eks. et nedslidt elnet eller en ringere leveringssikkerhed?

Svar fra mandag den 23. april 2018
Lovens formålsbestemmelse har alene betydning for tilrettelæggelsen af de opgaver, som Forsyningstilsynet skal løse i henhold til Lov om Forsyningstilsynet, dvs. opgaver med monitorering og analyse, orientering af ministeren m.m. Forsyningstilsynet kan i den forbindelse ikke fokusere på lave priser på kort sigt på bekostning af den mere langsigtede og samfundsøkonomiske sikring af lavest mulige priser og en god og stabil forsyningssikkerhed for fremtidige forbrugere. Afvejningen af de enkelte hensyn i formålsbestemmelsen vil bero på en konkret vurdering, der foretages af Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet er derudover forpligtet til at administrere reguleringen af de enkelte sektorer i overensstemmelse med relevant sektorlovgivning. Jf. Forsyningsstrategien er det i den forbindelse regeringens holdning, at niveauet for forsyningssikkerhed og leveringskvalitet skal fastsættes politisk og ikke af et uafhængigt tilsyn. Forsyningssikkerhed og leveringskvalitet er mest hensigtsmæssigt sikret igennem robuste krav i sektorreguleringen og ved, at Forsyningstilsynet har effektive sanktionsmuligheder i tilfælde af, at selskaberne ikke efterlever de fastsatte krav.

Regeringen vil derfor arbejde for, at der defineres faste, politiske mål for forsyningssikkerheden i reguleringen af sektorerne. Forsyningstilsynet er herefter forpligtet til at sikre, at forsyningsvirksomhederne agerer effektivt indenfor de lovfastsatte rammer.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024