Per Husted (S) spørger energi-, forsynings- og klimaministeren, om afklaring af forholdet til gældende sektorregulering

Forsyningssektoren omsætter for i omegnen af 90 mia. kr. om året og leverer en kerneydelse til husholdninger og virksomheder. En gennemsnitlig husstand bruger årligt cirka 35.000 kroner på forsyningsydelser, og ofte kan forbrugerne ikke fravælge sit forsyningsselskab, hvis det ikke leverer en ordentlig service eller forvalter midlerne hensigtsmæssigt.

Derfor er det regeringens opfattelse, at adgangen til data og gennemsigtighed i forsyningssektoren er særligt afgørende for at kunne sikre, at forbrugerne kan have tillid til, at forsyningerne forvalter de betydelige midler fornuftigt og i overensstemmelse med de politiske intentioner. Det er efter min opfattelse vigtigt for samfundet, beslutningstagere og forsyningssektoren selv at kunne dokumentere dette.

For så vidt angår hjemlen til at indhente oplysninger fra forsyningsselskaberne iht.

§ 7 i Lov om Forsyningstilsynet, omfatter det alene indhentning af »oplysninger, som er nødvendige for Forsyningstilsynets varetagelse af opgaver med overvågning og analyser efter § 4, stk. 1« i lovforslaget. Det vil sige, at hjemlen ikke kan anvendes til at indhente oplysninger til løsning af opgaver iht. sektorlovene eller til andre formål. Der kan dog indhentes oplysninger, der ikke nødvendigvis er hjemmel til at indhente iht. sektorlovene, i det omfang at de pågældende oplysninger er nødvendige for at løse Forsyningstilsynets opgaver med monitorering og analyse.

Beføjelsen til at indhente oplysninger skal dog udøves under hensyntagen til de almindelige retssikkerhedsmæssige principper om proportionalitet. Det vil sige, at indhentelsen af oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til formålet. Forsyningstilsynet kan indhente oplysninger fra selskaberne, som de ikke allerede er i besiddelse Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.efkm.dk af, men det skal ske under hensyntagen til selskabernes omkostninger. Forsyningstilsynet kan ikke pålægge virksomheder at udarbejde hele rapporter om givne forhold, eller stille krav til oplysninger, som fx vil kræve ændringer af virksomhedernes IT-systemer. Endelig kan der kun indhentes oplysninger fra virksomheder, der er reguleret i henhold til den lovgivning, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med og disses koncernforbundne virksomheder. Oplysninger fra koncernforbundne virksomheder kan desuden kun indhentes, hvis der har fundet en transaktion sted mellem den regulerede virksomhed og den koncernforbundne virksomhed, og oplysninger må i det tilfælde kun benyttes til at kontrollere den pågældende transaktion.

Endelig skal jeg bemærke, at Forsyningstilsynet er forpligtet til at behandle virksomhedsfølsomme oplysninger med fortrolighed i overensstemmelse med de almindelige regler om databeskyttelse, og at et pålæg om at udlevere oplysninger kan påklages til Energiklagenævnet.

Jeg mener derfor, at lovforslaget afspejler en fornuftig afvejning mellem at sikre Forsyningstilsynet tilstrækkelige data og oplysninger fra selskaberne til at kunne monitorere og analysere sektoren til gavn for forbrugerne, og til at der ikke indhentes oplysninger, der kan medføre unødigt store omkostninger for selskaberne.