Jakob Sølvhøj
svarer
Mai Mercado

Jakob Sølvhøj (EL) spørger børne- og socialministeren,, om ministeren vil stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, som indebærer, at den del af lovforslaget, som skal styrke kvaliteten af dagtilbuddene, udskilles til et selvstændigt lovforslag, og at den del af lovforslaget, som skal øge fleksibiliteten og valgfriheden for forældre med børn i dagtilbud, udskilles som et andet selvstændigt lovforslag

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 160, Spørgsmål 3
Vil ministeren stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, som indebærer, at den del af lovforslaget, som skal styrke kvaliteten af dagtilbuddene, udskilles til et selvstændigt lovforslag, og at den del af lovforslaget, som skal øge fleksibiliteten og valgfriheden for forældre med børn i dagtilbud, udskilles som et andet selvstændigt lovforslag? I benægtende fald anmodes ministeren om at yde teknisk bistand til en deling af lovforslaget.

Svar fra torsdag den 12. april 2018
Lovforslaget om ændring af dagtilbudsloven udmønter store dele af den politiske aftale ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med fællesskabet’, som blev indgået af regeringen, DF, S og RV den 9. juni 2017. Det er således en bred aftalekreds, der står bag det samlede lovforslag, hvorfor jeg ikke vil stille ændringsforslag om deling af lovforslaget.

Jeg vil gerne yde teknisk bistand til en opdeling af lovforslaget i to dele, hvor det ønskede ændringsforslag kan se ud som følgende:

a Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) ovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A.

»Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud)« omfattende § 1, nr. 2-9, 11, 13, 15-17, 19, 20, 30, 31, 35, 36, § 2 og § 3, stk. 1, 5 og 6.

B.

»Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Øget fleksibilitet og valgfrihed til forældre mv.)« omfattende § 1, nr. 1, 10, 12, 14, 18, 21-29, 32-34, 37-41 og § 3, stk.

1-4 og 6.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b Ændringsforslag til det under A nævnte forslag Til § 3 [Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

3) tk. 6, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

§ 1, nr. 35 og 36 finder ikke anvendelse for aftaler om tilskud til privat pasning, der er indgået før lovens ikrafttrædelse. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

c Ændringsforslag til det under B nævnte forslag Til § 3 4) tk. 6, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

§ 1, nr. 33, 34 og 37-41, finder ikke anvendelse for aftaler om tilskud til pasning af egne børn samt tilskud til privat pasning, der ydes i kombination med en plads i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 80, stk. 4, der er indgået før lovens ikrafttrædelse.

For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger Til nr. 1 Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag.

Det ene forslag (A) vedrører en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud, hvor der blandt andet foreslås en ny lovgivningsmæssig ramme for den pædagogiske læreplan i dagtilbud, øgede krav til private pasningsordninger og øgede krav til indhold i skolefritidsordninger og fritidshjem for børn, der benytter disse tilbud før skolestart.

Det andet forslag (B) har til formål at øge fleksibiliteten og valgfriheden for forældre, så forældrene får flere muligheder for at vælge et tilbud, der passer til netop deres familie.

Til nr. 2 Ændringsforslaget er en konsekvensændring, som følger af ændringsforslag nr. 1. Det foreslås, at henvisningen til stk. 2 og 3 i det foreslåede § 3, stk. 1, udgår, idet forslag A foreslås at træde i kraft den 1. juli 2018. Med ændringen foreslås det således, at hele forslag A sættes i kraft den 1. juli 2018.

Til nr. 3 Ændringsforslaget er en konsekvensændring, som følger af ændringsforslag nr. 1. Det foreslås at nyaffatte stk. 6, idet det foreslåede stk. 6 er en overgangsbestemmelse, der både regulerer bestemmelser i det foreslåede forslag A og B, jf. ændringsforslag nr. 1.

Med ændringen vil stk. 6, som bliver stk. 3, være en overgangsbestemmelse, der regulerer § 1, nr. 35 og 36, der vedrører forslag A.

Til nr. 4 Ændringsforslaget er en konsekvensændring, som følger af ændringsforslag nr. 1. Det foreslås at nyaffatte stk. 6, idet det foreslåede stk. 6 er en overgangsbestemmelse, der både regulerer bestemmelser i det foreslåede forslag A og B, jf. ændringsforslag nr. 1, hvor det foreslås at dele lovforslaget i to.

2 Med ændringen bliver stk. 6, som bliver stk. 5, en overgangsbestemmelse, der alene regulerer § 1, nr. 33, 34 og 37-41, der vedrører forslag B.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024