Jan Rytkjær Callesen
svarer
Sophie Løhde

Jan Rytkjær Callesen (DF) spørger ministeren for offentlig innovation, om, hvad udgifterne vil være for de private vuggestuer, private børnehaver, private skoler og private uddannelsesinstitutioner, hvis ændringsforslag nr. 1-3 (stillet af Socialdemokratiet) vedtages, ministeren for offentlig innovation

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 126, Spørgsmål 3
Vil ministeren oplyse, hvad udgifterne vil være for de private vuggestuer, private børnehaver, private skoler og private uddannelsesinstitutioner, hvis ændringsforslag nr. 1-3 (stillet af Socialdemokratiet) vedtages?

Svar fra onsdag den 18. april 2018
Det er ikke muligt inden for den angivne tidsramme at foretage en beregning af de konkrete udgifter til sikring af tilgængelighed for de pågældende private institutioner.

Som det fremgår af besvarelsen af udvalgsspørgsmål nr. 1, har privatskoler i Danmark traditionelt haft frihed til at udtænke lokale løsninger, der kan møde de relevante lokale behov, uden at der fra centralt hold stilles specifikke og ensartede krav, som det kan være tilfældet på tværs af de offentlige skoler.

Ønsket om at undtage private skoler og daginstitutioner er baseret på, at disse er institutioner, hvor der ikke nødvendigvis er ansat medarbejdere med de rette kompetencer til at sikre tilgængeligheden af deres websteder.

I modsætning hertil benytter de kommunale skoler og daginstitutioner ofte kommunens webløsning og kan trække på de medarbejdere med kompetencer, der findes i kommunen, bl.a. til undervisning, support og lignende, hvorimod dette ofte ikke er tilfældet for private skoler og daginstitutioner.

Det fremgår af høringssvaret fra Daginstitutionernes Landsorganisation, at opgaven med at sikre tilgængelighed vil lægge en byrdefuld opgave på små private daginstitutioner.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024