Martin Henriksen
svarer
Inger Støjberg

Martin Henriksen (DF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, om hvor stor overenskomstdækningen er for udlændinge ansat på boreskibe eller offshore-industrien m.v.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 141, Spørgsmål 21
Vil ministeren oplyse, hvor stor overenskomstdækningen er for udlændinge ansat på boreskibe eller offshore-industrien mm sammenlignet med henholdsvis landbrugsområdet og den gennemsnitlige overenskomstdækning?

Svar fra onsdag den 16. maj 2018
Som det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets juridiske vurdering af 9. april 2018 (bilag 12, ad L 141) - som jeg oversendte til udvalget den 29. april 2018 - har Beskæftigelsesministeriet oplyst, at det er almindeligt antaget, at landbruget har en lavere overenskomstdækning end andre områder som f.eks. industrien og byggeriet. Beskæftigelsesministeriet har dog ikke adgang til specifikke opgørelser af overenskomstdækning på de forskellige brancheområder.

Som det også fremgår af ministeriets vurdering af 9. april 2018, har Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) oplyst, at det er en betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold, og at SIRI i vurderingen af, om der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, tager udgangspunkt i den konkrete ansættelseskontrakt. SIRI har ligeledes oplyst, at i tilfælde hvor der er tale om et større antal medarbejdere, der skal opholde sig på en boreplatform eller et lignende fartøj i et kortere tidsrum, håndteres sagerne på den måde, at rederiet/partsrepræsentanten for fartøjet indgår en overenskomst med det relevante fagforbund i Danmark (oftest Dansk Metal) for den periode, fartøjet befinder sig på dansk territorium.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke i besiddelse af yderligere information om overenskomstdækningen for udlændinge ansat på boreskibe m.v. 16. maj 2018 Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2018 - 8695 432687
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024