Mattias Tesfaye (S) spørger udlændinge- og integrationsministeren Inger Støjberg, hvad der er til hinder for, at opholdstilladelser efter henholdsvis udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2 meddeles ”med henblik på midlertidigt ophold" m.v.

Opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er tidsbegrænsede og meddeles med mulighed for varigt ophold og forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen.

Ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 blev det præciseret, at der ved en afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse skal tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen, herunder om opholdstilladelsen er meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1, 2 eller 3.

For konventionsflygtninge (§ 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1) skal inddragelse ske i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1, litra c, om ophør af flygtningestatus. Det betyder, at inddragelse af opholdstilladelse alene kan ske, hvis der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet.

Har en udlænding beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 2, eller § 8, stk. 2), skal der i stedet foretages en vurdering af, om flygtningen fortsat risikerer asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland, herunder om det vil indebære overgreb i strid med Danmarks forpligtelser efter EMRK at inddrage opholdstilladelsen. I dette tilfælde kan inddragelse således ske, uanset at der ikke er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet.

I alle tilfælde gælder det, at der ved inddragelse/nægtelse af forlængelse skal foretages en vurdering af, om inddragelsen/nægtelsen af forlængelse må anses 28. maj 2018 Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2018 - 9190 438184 for at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, eksempelvis pga. udlændingens tilknytning til det danske samfund og herboende personer.

Opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), er tidsbegrænsede og meddeles med henblik på midlertidigt ophold.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det med lov nr. 153 af 18. februar 2015, hvor bestemmelsen om midlertidig beskyttelsesstatus blev affattet, udtrykkeligt blev forudsat, at asylansøgere, der er omfattet af bestemmelsen, har et mere midlertidigt beskyttelsesbehov, jf. nærmere afsnit 2.1.2. og 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus skal der i forlængelsessituationen ikke foretages en vurdering af, om der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19, jf. § 26, men derimod en fornyet vurdering af, om der på baggrund af de aktuelle oplysninger om de generelle forhold i hjemlandet fortsat er grundlag for at yde beskyttelse.

I situationer, hvor spørgsmålet om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 7, stk. 3, opstår som følge af en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, kan der efter omstændighederne træffes afgørelse om nægtelse af forlæ gelse, ua set at forholde e − trods forbedri ger e − fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Det er dog en forudsætning, at ændringerne ikke må antages at være af helt midlertidig karakter.