Udvalget
svarer
Karsten Lauritzen

Skatteudvalget spørger skatteministeren, Karsten Lauritzen, om kommentar til henvendelsen af 30/4-19 fra Danske Medier, vedrørende spørgsmålet om fritstående nyhedsmedier opfylder kriterierne for at blive omfattet af nulmomsen og lønsumsafgiften

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 222, Spørgsmål 30
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30/4-19 fra Danske Medier, vedrørende spørgsmålet om fritstående nyhedsmedier opfylder kriterierne for at blive omfattet af nulmomsen og lønsumsafgiften, jf. L 222 - bilag 16?

Svar fra torsdag den 2. maj 2019
Danske Medier oplyser i deres henvendelse, at det er deres opfattelse, at fritstående nyhedsmedier opfylder kriterierne for at være omfattet af nulmomsen og lønsumsafgiften.

Hertil bemærkes, at aviser, der alene leveres elektronisk og dermed ikke modsvares af en trykt avis, godt kan være omfattet af nulmomsen. Hvorvidt de enkelte fritstående nyhedsmedier er omfattet af nulmomsen (og dermed skal betale lønsumsafgift) beror på en vurdering ud fra de fastsatte kriterier.

De tre hovedkriterier er; 1) publikationen skal primært læses på grund af sit indhold af aktuelt nyhedsstof, 2) publikationen skal henvende sig til videre (almen) kreds af læsere, og 3) publikationen skal behandle et bredt emneområde.

Danske Medier anmoder endvidere om, at skattemyndighederne hurtigt behandler henvendelser og ansøgninger om bindende svar fra medier vedrørende spørgsmål om nulmomsen.

Hertil bemærkes, at nulmomsen ikke er en bevillingsbestemmelse. Dvs. såfremt en virksomhed mener, at dens leveringer lever op til kriterierne for at være omfattet af nulmomsen, kan virksomheden levere sine aviser med nulmoms og betaling af lønsumsafgift. Såfremt en virksomhed vil være sikker på, at Skatteforvaltningen er enig i virksomhedens vurdering, kan virksomheden anmode Skatteforvaltningen om et bindende svar.

Endelig anfører Danske Medier, at vedtagelsen af lovforslaget skal efterfølges af en fase to, hvor nulmomsen udvides til også at gælde digitale udgivelser af magasiner og ugeblade.

Hertil bemærkes, at med de nuværende EU-regler er det ikke muligt at udvide nulmomsen til andre publikationer end aviser, da den danske nulmoms er en standstill bestemmelse, som Danmark ikke må udvide. Direktivet giver dog mulighed for, at der indføres en reduceret momssats på både aviser, magasiner og andre tidsskrifter. Det bemærkes dog, at skiftende regeringer generelt ikke har støttet brugen af reducerede momssatser.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024