Karina Adsbøl
svarer
Astrid Krag

Karina Adsbøl (DF) spørger social- og ældreministeren, Astrid Krag, hvilke konsekvenser det vil have at bringe dansk familieret i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 269, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser, herunder også afledte konsekvenser, det vil have at realisere beslutningsforslagets formål om at bringe dansk familieret i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis?

Svar fra onsdag den 2. juni 2021
”Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser, herunder også afledte konsekvenser, det vil have at realisere beslutningsforslagets formål om at bringe dansk familieret i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis?” Svar:

Som jeg redegjorde for ved 1. behandlingen af B 269 om ændring af principper for skønnet i samværssager, så mener jeg, at den familieretlige lovgivning allerede i dag er i overensstemmelse med konventionerne. Det gælder særligt FN’s Børnekonvention om, at barnets bedste skal komme i første række i alle beslutninger om barnet, og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til retten til familieliv, der også bygger på barnets bedste.

Når Familieretshuset og familieretten træffer afgørelse, for eksempel om samvær, så skal afgørelsen være i overensstemmelse med disse konventioner.

Det betyder, at domme fra Menneskerettighedsdomstolen har betydning for vurderingen af, hvad der er bedst for barnet. Dommene har også betydning for, hvordan barnets bedste afvejes over for hensynet til barnets og forældrenes ret til familieliv med hinanden.

Jeg er på den baggrund ikke enig i beslutningsforslagets og spørgsmålets præmis om, at dansk ret ikke er i overensstemmelse med konventionerne eller domspraksis, og derfor er jeg heller ikke enig i, at beslutningsforslaget vil sikre dette.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024