Vil Kollerup præcisere hvilken instans, der har ansvaret for rettidig omhu?

Det fremgår af dual-use-forordningens artikel 5, stk. 1, at kravet om tilladelse til eksport af cyberovervågningsprodukter, der ikke er opført på listen i bilag I, dvs. EU’s kontrolliste, gælder i tilfælde, hvor eksportøren af Erhvervsstyrelsen er blevet gjort bekendt med, at de pågældende produkter kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med intern undertrykkelse og/eller alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og den humanitære folkeret. Efter artikel 5, stk. 1, udløses kravet om tilladelse, når Erhvervsstyrelsen har underrettet eksportøren om, at der er en risiko for, at produkterne i den konkrete eksport kan blive misbrugt til krænkelse af menneskerettighederne.

Forordningens artikel 5, stk. 2, vedrører derimod den situation, hvor en eksportør på baggrund af sine egne interne undersøgelser af en konkret eksport selv har fået kendskab til, at de cyberovervågningsprodukter, som ikke er opført på EU’s kontrolliste, og som eksportøren ønsker at eksportere, kan bruges til krænkelse af menneskerettighederne. I denne situation har eksportøren pligt til at meddele dette til Erhvervsstyrelsen, som herefter afgør, om der skal kræves tilladelse til eksporten. Der kan i denne sammenhæng henvises til EU’s vejledning om interne compliance programmer (ICP), der skal hjælpe virksomhederne med at overholde eksportkontrolreglerne på dual-use området.

Selve ansvaret, for at en eksport er lovlig i henhold til dual-use-forordningen, påhviler altid eksportøren. Det er fastsat i den danske udførselsbekendtgørelse.

Da det allerede er præciseret i vores nationale lovgivning, at det er eksportøren, der har det primære ansvar, mener jeg ikke, der er behov for at præcisere dette yderligere i vores lovgivning. Det giver god mening, at eksportøren har det primære ansvar eftersom virksomhederne bedst selv kender deres produkter og i langt de fleste tilfælde selv i stand til at vurdere, om deres eksporter er omfattet af eksportkontrol. I tvivlstilfælde kan virksomheden få hjælp hos Erhvervsstyrelsen.

Hertil kommer, at Folketinget sidste år strammede reglerne, så Erhvervsstyrelsen fik mulighed for at foretage kontrolbesøg hos danske virksomheder og kræve alle nødvendige oplysninger udleveret. Dette er med til at styrke kontrollen på området.