Rune Lund (EL) spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup, om ministeren er enig i, at der er en risiko for, at implikationen af lovens formulering er, at det i praksis bliver virksomhederne selv, der skal lave risikovurderingen

Det er eksportørens ansvar at sikre, at en eksport er lovlig efter dual-useforordningen. Derfor er det også eksportørens ansvar at have et effektivt internt complianceprogram og screeningsprocesser til brug for virksomhedens vurdering af kunder i forbindelse med eksport af ikke-listede cyberovervågningsprodukter. Eksportøren kan dog få hjælp hos Erhvervsstyrelsen til at få afklaret, om der kræves tilladelse til en konkret eksport af cyberovervågningsprodukter, hvis der er risiko for, at produkterne vil blive misbrugt til krænkelse af menneskerettighederne.

Det kan desuden oplyses, at Erhvervsstyrelsen har gennemført en række informationsaktiviteter om den nye dual-use-forordning, herunder særligt den nye kontrol med cyberovervågningsprodukter, for netop at klæde virksomhederne bedst muligt på til at vurdere, om de kan have eksporter, der er omfattet af kontrollen.

Med lovforslaget fastsættes der nu også en ny strafbestemmelse for overtrædelse af kravet om tilladelse, hvis eksportøren forsætligt eller groft uagtsomt uden tilladelse fra Erhvervsstyrelsen eksporterer ikke-listede cyberovervågningsprodukter, når produktet skal anvendes til krænkelse af menneskerettighederne eller til intern undertrykkelse.

Hertil kommer, at Folketinget sidste år strammede reglerne, så Erhvervsstyrelsen fik mulighed for at foretage kontrolbesøg hos danske virksomheder og kræve alle nødvendige oplysninger udleveret.

Kontrollen på området er derfor samlet set blevet styrket på det seneste.

Hvis der på et senere tidspunkt skulle være grundlag for at indføre yderligere tiltag, vil regeringen overveje dette. Men som udgangspunkt er reguleringen på dette område mest effektiv, når den sker på EU-niveau, så vi sikrer harmoniseret kontrol i hele EU og ikke kun fra dansk side.