Karsten Hønge
svarer
Peter Hummelgaard

Karsten Hønge (SF) spørger beskæftigelsesministeren, Peter Hummelgaard, om det med lovforslaget vil være sagligt at bede en ansat, der arbejder fuldt ud hjemme om at forevise coronapas

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 94, Spørgsmål 3
Vil ministeren oplyse, om det med lovforslaget vil være sagligt at bede en ansat, der arbejder fuldt ud hjemme om at forevise coronapas? Såfremt det kan være sagligt begrundet, hvordan forestiller ministeren sig så, at den ansatte dokumenterer overfor arbejdsgiveren, at den ansatte har et gyldigt coronapas? Og vil ministeren oplyse, om det kan anses for proportionalt at afskedige en ansat, der arbejder fuldt ud hjemmefra, for ikke at efterkomme et pålæg om forevisning af coronapas?

Svar fra onsdag den 24. november 2021
”Vil ministeren oplyse, om det med lovforslaget vil være sagligt at bede en ansat, der arbejder fuldt ud hjemme om at forevise coronapas? Såfremt det kan være sagligt begrundet, hvordan forestiller ministeren sig så, at den ansatte dokumenterer overfor arbejdsgiveren, at den ansatte har et gyldigt coronapas? Og vil ministeren oplyse, om det kan anses for proportionalt at afskedige en ansat, der arbejder fuldt ud hjemmefra, for ikke at efterkomme et pålæg om forevisning af coronapas?

Svar:

Det fremgår af trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter (DA og FH) af 12. november 2021, at så længe covid-19 er en samfundskritisk sygdom, er saglighedskravet for at pålægge ansatte at vise coronapas opfyldt. L 94 er udformet på baggrund af trepartsaftalen og der stilles ikke yderligere saglighedskrav i medfør af lovforslaget i den forbindelse.

Dokumentation af, at en ansat er i besiddelse af et coronapas, vil fx kunne ske ved forevisning af coronapasset på sin telefon eller ved fremsendelse af coronapasset til arbejdsgiver, eventuelt ved en E-mail fra den ansatte.

Det fremgår af bemærkningerne til L 94, at i forhold til, hvilken ansættelsesretlig sanktion der kan anvendes, er det ikke med lovforslaget hensigten at ændre på, hvordan en arbejdsgiver efter almindelige ansættelsesretlige og arbejdsretlige regler, grundsætninger og principper, herunder princippet om proportionalitet, kan reagere over for ansatte, som ikke følger arbejdsgivers anvisninger. Hensigten med L 94 er således ikke, at beskæftigelsesministeren konkret forholder sig til, hvad der kan anses for proportionalt.
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024