Peter Skaarup
svarer
Nick Hækkerup

Peter Skaarup (DF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, hvor ofte myndighederne forventer, at der kan opstå behov for at benytte den i forslaget foreslåede undtagelsesmulighed i forhold til personligt fremmøde ved afhentning af pas, hvorved en anden person kan afhente pas på vegne af den person, der har ansøgt om nyt pas

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 52, Spørgsmål 7
Vil ministeren give et estimat over, hvor ofte myndighederne forventer, at der kan opstå behov for at benytte den i forslaget foreslåede undtagelsesmulighed i forhold til personligt fremmøde ved afhentning af pas, hvorved en anden person kan afhente pas på vegne af den person, der har ansøgt om nyt pas?

Svar fra mandag den 13. december 2021
Det foreslås i § 1, nr. 3, i lovforslag nr. L 52 om forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og lov om Det Centrale Personregister (Styrkelse af passikkerheden m.v.) at indsætte en bemyndigelseshjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler om afhentning af pas, der udstedes af de pasudstedende myndigheder og disse myndigheders håndtering af uafhentede pas.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udmøntet i pasbekendtgørelsen, således at danske statsborgere i Danmark fremover alene kan få udleveret nye pas ved personligt fremmøde hos en pasudstedende myndighed.

Med lovforslaget lægges der dog op til, at det i særlige tilfælde, herunder for forældremyndighedsindehavere, værger mv., fortsat skal være muligt at afhente pas på vegne af den person, som har ansøgt om pas. Ved afhentning af passet vil pasansøgerens identitet skulle godtgøres ved forevisning af billedlegitimation, som opfylder kravene i pasbekendtgørelsens § 6, således at det sikres, at passet udleveres til en forældremyndighedsindehaver, en værge eller lignende. Med den foreslåede undtagelse til hovedreglen om, at pas alene kan afhentes ved personligt fremmøde hos kommunen, tages der således hensyn til de særlige tilfælde, hvor pasansøgeren ikke selv kan afhente sit pas på kommunen.

I de fleste kommuner kan man i dag vælge mellem at få sit pas tilsendt med posten fra pasleverandøren eller selv at afhente passet hos kommunen. Derfor er der i dag ikke samme behov for, at forældremyndighedsindehavere, værger mv., afhenter pas på kommunen på vegne af deres børn, personer med handicap og andre, som ikke selv kan afhente deres pas på kommunen, idet disse i dag ofte vil få passet tilsendt med posten.

2 Kommunernes Landsforening (KL) har i forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål oplyst til Justitsministeriet, at det er forventningen, at ca.

15-20 pct. af det samlede antal udstedte pas pr. år vil blive afhentet af forældremyndighedsindehavere, som henter pas på vegne af deres børn. KL forventer desuden, at ca. 5 pct. af det samlede antal udstedte pas pr. år vil blive afhentet af en værge eller en anden person, som af en legitim årsag afhenter pas på vegne af den person, der har ansøgt om pas.

Jeg forventer naturligvis, at kommunerne vil være opmærksomme på, at undtagelsesbestemmelsen anvendes efter hensigten og ikke misbruges af personer, der ønsker at svindle med danske pas.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024