Retsudvalget spørger justitsministeren, Peter Hummelgaard, om ministerens kommentar til henvendelse af 31/3-2023 fra Christian Roar m.fl. om L 50

1.

Med lovforslaget udvides forbuddet i straffelovens § 220 mod groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed til at skaffe sig samleje med vedkommende.

Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 220, 2. pkt., indebærer således, at forbuddet udvides til også at omfatte en religiøs leder, som groft misbruger et mellem den religiøse leder og et medlem af dennes menighed bestående afhængighedsforhold til at skaffe sig samleje med medlemmet.

2.

I henvendelsen, der er nævnt i spørgsmålet, anbefales det, at den foreslåede bestemmelse udvides, så den også kommer til at omfatte tilfælde, hvor forurettede ikke er medlem af den religiøse leders menighed, idet bestemmelsen herved ifølge henvendelsen også vil omfatte eksempelvis religiøse ledere på institutioner ejet eller drevet af et trossamfund og religiøse ledere, der udfører opgaver på sygehuse, i fængsler m Begrebet menighed i den foreslåede bestemmelse skal forstås bredt og dækker over ethvert religiøst fællesskab, som er centreret om en religiøs leder eller en fælles religiøs overbevisning.

Ved vurderingen af, om en person er medlem af menigheden, kan der f.eks. lægges vægt på, hvor ofte den pågældende deltager i menighedens religiøse eller sociale arrangementer, om der betales kontingent, om den pågældende er en del af menighedens ledelse, eller om den pågældende deltager i menighedens sociale arbejde.

En person, der er tilknyttet en institution, der er ejet eller drevet af et bestemt trossamfund, vil således efter omstændigheder kunne anses som et medlem af menigheden. Derimod vil en person, hvis tilhørsforhold til den religiøse leder er mere tilfældighedspræget, f.eks. fordi der alene er tale om et enkeltstående besøg hos en hospitalspræst, ikke kunne anses som et medlem af menigheden.

Side 2/3 Det foreslåede anvendelsesområde skal bl.a. ses i lyset af, at der ved mere tilfældighedsprægede møder med en religiøs leder i almindelighed ikke kan antages at opstå et sådant afhængighedsforhold, at den foreslåede bestemmelse bør finde anvendelse.

Justitsministeriet finder derfor ikke anledning til at udvide den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde som anbefalet i henvendelsen.

3.

I henvendelsen, der er nævnt i spørgsmålet, anbefales det herudover, at det i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse tydeliggøres, at der ved bl.a. sjælesorg altid vil foreligge et sådant afhængighedsforhold, at det vil være strafbart for den religiøse leder at have samleje med den, som modtager sjælesorg.

Det vil bero på en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, om opnåelsen af samleje er begrundet i, at den religiøse leder groft har misbrugt et medlems afhængighedsforhold.

Den omstændighed, at et medlem af menigheden har modtaget sjælesorg eller på anden vis har opbygget et særligt tillids- og fortrolighedsforhold med den religiøse leder, vil kunne indgå i vurderingen af, om der foreligger et afhængighedsforhold, men vil ikke i sig selv være ensbetydende med, at der foreligger et sådant afhængighedsforhold.

Herved sikres det bl.a., at det fortsat vil være muligt for en religiøs leder at indgå i et forhold med en partner, der er medlem af den religiøse leders menighed.

Justitsministeriet finder derfor ikke anledning til at foretage en sådan tydeliggørelse som anbefalet i henvendelsen.

Side 3/