Aaja Chemnitz Driefer
svarer
Ane Halsboe-Jørgensen

Vil ministeren være med til at oprette et rådgivende organ på arbejdsmiljøområdet i Grønland?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 52, Spørgsmål 2

Vil ministeren være med til at oprette et rådgivende organ på arbejdsmiljøområdet i Grønland, som tager initiativ til vejledende kurser og lignende, og som rådgiver på grønlandsk?

Svar fra fredag den 28. april 2023
Det er allerede muligt at få vejledning om arbejdsmiljøreglerne igennem Arbejdstilsynet i Grønland

I Grønland er det allerede muligt at få vejledning om arbejdsmiljøreglerne igennem Arbejdstilsynet i Grønland. Jeg har bedt Arbejdstilsynet beskrive mulighederne nærmere. Arbejdstilsynet har oplyst følgende:

”Arbejdstilsynet i Grønland (AT Grønland) har deres egen callcenter-funktion.

Virksomhederne har mulighed for at ringe og skrive til AT Grønland, for at få vejledning om forståelsen af reglerne om arbejdsmiljø. Myndighedssproget i AT Grønland er dansk, men der er også mulighed for at komme til at tale med en grønlandsktalende medarbejder. Reglerne om arbejdsmiljø findes på AT Grønlands hjemmeside, på både dansk og grønlandsk.

Herudover kan AT Grønland også gå i dialog med virksomhederne, når de tilsynsførende er ude på tilsyn hos virksomhederne.

Efter det fremsatte lovforslag vil det også blive muligt for AT Grønland at tilbyde aftaleforløb til virksomhederne. Ved aftaleforløb gives generel vejledning til at løse et problem på virksomheden. Aftaleforløb er frivilligt og kan tilbydes virksomheder, der ønsker at gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet. Aftaleforløb kan ikke tilbydes, hvor der er konstateret problemer, der skal løses med det samme.

Arbejdstilsynet overvejer løbende behovet for yderligere vejledningsindsatser i Grønland.

Arbejdstilsynet er også bekendt med, at Arbejdsmiljørådet i Grønland har udgivet vejledende materiale om forskellige arbejdsmiljøemner.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets udtalelse.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024