Mikkel Bjørn
svarer
Kaare Dybvad Bek

Mikkel Bjørn (DF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Kaare Dybvad Bek, hvorvidt Erem Özkul er optaget som biperson, på trods af, at det må formodes, at han bor og opholder sig i Tyrkiet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 122, Spørgsmål 26
Vil ministeren kommentere på, at tyrkeren Necati Özkul (§ 8, nr. 746) ifølge artiklen ”Brøndby-teenager udtaget til tyrkisk U-landshold”, bragt på tipsbladet.dk den 6. december 2021, angiveligt har sønnen Erem Özkul på det tyrkiske U16-landshold, herunder sætningen: "Indtil familien Özkul får dansk statsborgerskab, kan sønnike kun stille op for Tyrkiet - og gør det med glæde. - Han er glad, og vi er glade, som Necati Özkul siger.

Hvorvidt Erem Özkul vil stille op for Danmark, når han kan, og hvis han bliver udtaget, har de dog ikke taget stilling til endnu. Brøndby-spilleren og hans far glæder sig bare over, at han får værdifuld erfaring med turen til England. - Erem er født og opvokset i Danmark, men vi kan ikke svare på det lige nu. Det er meget svært. Det (en landsholdsudtagelse, red.) hjælper hans udvikling rigtig meget, lige meget om det er det danske eller tyrkiske landshold, siger Necati Özkul”, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvorvidt Erem Özkul er optaget som biperson, på trods af, at det må formodes, at han bor og opholder sig i Tyrkiet, hvor han ifølge artiklen er udtaget til et tyrkisk U16-landshold?

Svar fra tirsdag den 23. maj 2023
1.

Jeg kan generelt oplyse, at hvis en ansøger optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse har børn under 18 år, bliver disse naturaliseret sammen med ansøgeren i medfør af indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. § 5, stk. 1, medmindre det i lovteksten udtrykkeligt er bestemt, at barnet ikke skal være omfattet af ansøgerens erhvervelse af dansk statsborgerskab, eller hvis betingelserne herfor i indfødsretsloven ikke er opfyldt.

Det følger af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret som biperson, at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. Ansøgeren (hovedpersonen) skal desuden have del i forældremyndigheden over barnet, og såfremt barnet er undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver meddele samtykke til, at barnet naturaliseres sammen med ansøgeren, jf. forældreansvarslovens § 3, stk. 1.

22. maj 2023 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Sagsnr.

Akt-id 6198 4000 [email protected]

www.uim.dk 36977191 2023 - 8108 2317766 Det følger desuden af indfødsretslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., at barnet skal opfylde det samme vandelskrav, som der stilles til forælderen.

Betingelserne skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor forælderen erhverver dansk indfødsret. Hvis forælderen er undtaget fra kravet om deltagelse i en grundlovsceremoni og derfor erhverver dansk indfødsret ved lovens ikrafttræden, erhverver barnet også dansk indfødsret ved lovens ikrafttræden. Hvis forælderen er omfattet af kravet om deltagelse i en ceremoni, er det derimod først på det tidspunkt, hvor forælderen deltager i en sådan ceremoni, at barnet opnår dansk indfødsret, forudsat at betingelserne på dette tidspunkt er opfyldt.

2.

Jeg vil ikke kommentere på den konkrete sag. Men generelt kan jeg oplyse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet på baggrund af ovenstående først tager endelig stilling til, om en biperson opfylder naturalisationsbetingelserne, i forbindelse med at forælderen erhverver dansk statsborgerskab.

Kaare Dybvad Bek / Christine V. Johansen Side
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024