Udvalget
svarer
Kaare Dybvad Bek

Indfødsretsudvalget spørger udlændinge- og integrationsministeren, Kaare Dybvad Bek, om kommentar til henvendelse af 17/05-23 fra Peter Jensen om lovforslag om indfødsrets meddelelse

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 122, Spørgsmål 30
Vil ministeren kommentere henvendelse fra Peter Jensen af 17. maj 2023 om lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. L 122 – bilag 6.

Svar fra onsdag den 24. maj 2023
1.

Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk indfødsret uden ved lov (naturalisation).

Det tilkommer således et flertal i Folketinget at fastsætte de betingelser, der skal være opfyldt, for at en ansøger kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Senest indgik Socialdemokratiet den 20. april 2021 sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om indfødsret, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

2.

Det følger af cirkulæreskrivelsen bl.a., at en ansøger, der er idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf eller foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det følger endvidere af cirkulæreskrivelsen, at bøder på 3.000 kr. eller derover for overtrædelse af de i henvendelsen nævnte love er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år og 6 måneder fra afgørelsestidspunktet i Kriminalregisteret.

Generelt synes jeg, at det er fornuftigt med en sådan bagatelgrænse. På den måde sikrer vi, at mindre forseelser ikke automatisk har betydning for ens muligheder for at erhverve dansk statsborgerskab. Jeg synes også, at det er et fornuftigt princip, at cirkulæreskrivelsens regler om strafbare forhold er udformet således, at de alene finder anvendelse på forhold, der er begået af personer over den kriminelle lavalder. 24. maj 2023 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Sagsnr.

Akt-id 6198 4000 [email protected]

www.uim.dk 36977191 2023 - 8264 2321019 3.

Det følger desuden af cirkulæreskrivelsen, at en ansøger ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige med hensyn til 1) tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik, 2) tilbagebetalingspligtige ydelser efter den nu ophævede lov om social bistand, 3) børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 4) aginstitutionsbetaling, 5) studielån (SU-lån), 6) tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel boligstøtte, 7) tilbagebetaling af boligindskudslån, medmindre der er indgået en afdragsordning for tilbagebetaling, som overholdes af ansøgeren, 8) kontrolafgifter til trafikselskaber på 3.000 kr. og derover, 9) bøder til politiet og offerbidrag, 10) retsafgift, gebyrer og omkostninger i retssager og fogedsager eller 11) skatter og øvrige afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last.

Jeg er tilfreds med den aftale, der blev indgået i 2021, og jeg har aktuelt ingen planer om at foreslå ændringer af aftalen.

Kaare Dybvad Bek / Christine V. Johansen Side
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024