Sigurd Agersnap
svarer
Jeppe Bruus

Sigurd Agersnap (SF) spørger skatteministeren, Jeppe Bruus, om at redegøre for fordelingseffekterne i 2024 og 2026

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 113, Spørgsmål 79
I svaret på L 113 – spørgsmål nr. 7 har ministeren redegjort for fordelingseffekterne i 2030 og frem. Vil ministeren også redegøre for fordelingseffekterne i 2024 og 2026?

Svar fra mandag den 22. maj 2023
Af svaret til spørgsmål 7 til L 113 fremgår de efterspurgte fordelingsvirkninger i 2030 opdelt efter hhv. boligtyper samt efter indkomstdeciler samt fordelingsvirkninger frem mod 2060.

I 2024 skønnes lovforslaget at medføre, at de disponible indkomster samlet set forøges med ca. 0,6 pct., jf. tabel 1, mens de i 2026 samlet set forøges med ca. 0,8 pct. De disponible indkomster skønnes at blive forøget mest for beboere af ejerboliger. Dette kan henføres til, at ejerboliger generelt oplever grundskyldslempelser, der er større end stigningen i deres ejendomsværdiskat.

Frem mod 2060 udfases skatterabatterne for ejerboligerne i takt med fraflytning, mens stigninger i grundskylden for øvrige ejendomme gradvist indfases via stigningsbegrænsningsordningen. Grundskyldslempelserne fordeler sig mere jævnt over boligtyperne, mens ophævelsen af skattestoppet for ejendomsværdiskatten reducerer de disponible indkomster for beboere af ejerboligerne. I 2060 skønnes beboere af almene boliger og andelsboli1,2 1,7 Anm.: Ejerboliger inkluderer landbrug-/skovejendomme med beboelse samt erhvervsejendomme med ejendomsværdiskat.

Øvrige boligtyper inkluderer ejendomme med beboelse, der hverken ejes af et alment boligselskab eller en andelsforening eller er en ejerbolig (dvs. primært lejeboliger). Det er lagt til grund, at grundskyldsændringer overvæltes fuldt ud i huslejen for ikke-ejerboliger.

Kilde: Skatteministeriet.

I 2024 og 2026 skønnes lovforslaget at medføre, at de disponible indkomster forøges med hhv. ca. 0,6 og 0,8 pct. for de højere indkomstdeciler, mens forøgelsen er mindre for de lavere indkomstdeciler, jf. tabel 2.

Det skyldes, at personer i de højere indkomstdeciler oftere bor i ejerboliger, hvor lempelserne er større på kort sigt.

Frem mod 2060 udfases skatterabatterne som følge af fraflytning, mens stigninger i grundskylden for øvrige ejendomme gradvist indfases via stigningsbegrænsningsordningen. Grundskyldslempelserne fordeler sig mere jævnt over decilerne, og de højere ejendomsværdiskatter reducerer indkomsterne for særligt de øvre indkomstdeciler. I 2060 skønnes 1. decil således at stå til den største relative forøgelse af de disponible indkomster med ca. 2,5 pct., mens der for de øvrige deciler skønnes forøgelser på mellem 1,6 pct. og 1,8 pct.

Tabel 2. Relativ forøgelse af disponible indkomster pba. L 113 opdelt på indkomstdeciler Indkomst2060 1,7 Anm.: Se anmærkning til tabel 1. Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af disponibel indkomst inklusive grundskyld.

Kilde: Skatteministeriet.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024