Niels Flemming Hansen
svarer
Jeppe Bruus

Niels Flemming Hansen (K) spørger skatteministeren, Jeppe Bruus, om at bekræfte, at Sverige af flere omgange har fået EU-Kommissionens tilladelse til at undtage bioethanol og biodiesel for energiafgifter, samt at dette også er en mulighed i Danmark

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 74, Spørgsmål 89
Vil ministeren bekræfte, at Sverige af flere omgange har fået EU-Kommissionens tilladelse til at undtage bioethanol og biodiesel for energiafgifter (se hertil https://ec.europa.eu/competition/state_aid/cases1/202046/287677_2207314_127_2.pdf ), samt at dette også er en mulighed i Danmark? Vil ministeren i forlængelse heraf også oplyse, hvilken effekt det ville have for Danmarks CO2-udledning og den offentlige saldo, hvis Folketinget på dette område vedtog samme lovgivning som i Sverige?

Svar fra torsdag den 25. maj 2023
Der er i energibeskatningsdirektivet fastsat minimumsafgifter for både benzin og diesel til vejtransport. Det er således ikke tilladt at nedsætte energiafgifterne længere end til dette niveau. Energiafgifterne omfatter både fossile brændstoffer og biobrændstoffer. Der skal alene betales C 2 -afgift af fossile brændstoffer.

Sverige har ad flere omgange fået EU-Kommissionens godkendelse til at undtage visse bæredygtige biobrændstoffer fra energi- og C 2 -afgift.

Af Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022, som er indgået mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, fremgår, at:

”Aftalepartierne er enige om, at som en del af en høj og mere ensartet C 2 -afgift omlægges de nuværende energiafgifter på fossile brændsler til en samlet C 2 afgift fra 2025. Det gælder energiafgifterne på brændsler til proces i industrien (procesafgifter), energiafgifterne for kollektiv og individuel varme (rumvarmeafgiften) samt benzin- og dieselafgifterne (brændstofafgifter).

I alle tilfælde omlægges så meget som muligt op til 750 kr. pr. ton C 2 (2022-priser), så C 2 -afgiften i udgangspunktet bliver ens for industriens procesafgifter, rumvarmeafgiften og brændstofafgifterne. ”Så meget som muligt” dækker over, at der for en række energiprodukter med energibeskatningsdirektivet er fastsat minimumsafgiftssatser for anvendelse heraf”.

Omlægningen af brændstofafgifterne indgår således som en del af den politiske aftale, der forudsættes implementeret den 1. januar 2025. I denne omlægning indgår ikke en afgiftsfritagelse for bæredygtige biobrændstoffer.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024