Dødsfald: Fhv. landssekretær Flemming Kramp (84)
Flemming Kramp, forhenværende studieleder og generalsekretær i Dansk Missionsråd, er død.
Sara Fleckner Vilstrup
RedaktionsassistentFlemming Kramp, der blandt andet virkede som missionær for Sudanmissionen (i dag Mission Afrika), er død. Han blev 84 år. Det skriver Politiken.
Han havde i sit arbejdesliv job som landskonsulent i Kirkefondet, formand for Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og studieleder og generalsekretær i Dansk Missionsråd, hvor han oprettede rådets udviklingsafdeling (DMR-U).
Flemming Kramp var konsulent for Folkekirkens Nødhjælp og i Kirkefondet, hvor han udviklede sogneanalyser, ligesom han havde sæde i bestyrelsen for Kirkeligt Centrum og var formand for menneskerettighedsgruppen i Danske Kirkers Råd.
Fra oprettelsen af Oikosfonden i 2009 var Flemming Kramp dens formand og dermed aktivt med til at låne penge til verdens fattige i form af mikrolån.