Dødsfald: Tv-dokumentarist, journalist Jørgen Pedersen (79)

DØDSFALD: Manden bag en række væsentlige tv-dokumentarprogrammer, journalist Jørgen Pedersen, København, er død, 79 år gammel.

Rasmus Nielsen

Han døde efter nogen tids sygdom.

Blandt karrierens højdepunkter var i 1984, hvor han sammen med kollegaen Sten Baadsgaard modtog Cavlingprisen for at have afsløret danske skibsrederes våbentransporter til det daværende apartheidregime i Sydafrika.

Makkerparret Pedersen og Baadsgaard lavede blandt andre vigtige dokumentarprogrammer for DR i Århus også "Dømt for mord" og "Politiets blinde øje" om den såkaldte Pedal-Ove-sag.

Jørgen Pedersen var kendt som en god kammerat, og hans venlige tilgang til andre mennesker hjalp ham, når han var i den kritiske researchfase, som kunne munde ud i banebrydende afdækninger. Han kunne med bl.a. charme og talegaver grave noget – nærmest alt – frem. Som få andre. Og DR gav ham og den ligeledes afdøde kollega Sten Baadsgaard mulighed for det. Dengang der var tid til at gå til bunds i sagerne.

Den barnløse Jørgen Pedersen blev i sine sidste år passet af sin veninde Sigga Graunbøl. Han efterlader sig bl.a. en søster på Fanø.

Jørgen Pedersen bisættes fra Frihavnskirken på Østerbro i København mandag 6. august kl. 14.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024