Om  
Ole Lauth

Dødsfald: Højskoleforstander Ole Lauth (69)

Ole Lauth, byrådsmedlem og leder af Egmont Højskolen, er død efter længere tids sygdom.

Jenny Emilie Bendix Becker

Ole Lauth er død 22. marts efter længere tids kræftsygdom. 

I de sidste 27 år af sit liv var han forstander på Egmont Højskole - en højskole, som hans far, Oluf Lauth, oprettede. Højskolen blev stiftet i efterkrigsårene som en højskole for handicappede, men har siden 1960'erne været åben for alle - dog fortsat med fokus på handicappede kursister og elever. 

Og handicappede var netop Ole Lauths mærkesag. 

"Ole voksede op med en far, der ikke accepterede, at han på grund af sit handicap blev anset for at være dum og ubrugelig. Det har præget Ole, og derfor er Egmont Højskolen i dag en højskole, der har alle farver. Det vigtigste for ham var inklusion mellem mennesker," siger Sonja Mikkelsen (S), tidligere trafikminister og nu formand for Egmont Højskolens bestyrelse til TV 2 Østjylland.

Lauth var da blandt andet også mellem af Spastikerforeningens hovedbestyrelse, Muskelsvindfondens repræsentantskab, Huset Ventures bestyrelse samt af daværende Socialminister Henriette Kjærs (K) handicappolitiske tænketank.

Flere af foreningerne har udtrykt deres sorg i forbindelse med Ole Lauths død. Muskelsvindfonden skriver blandt andet "Gennem tiden har vi i dansk handicappolitisk historie har flere markante fyrtårne, som har ført an og lyst op, så vejen lå synlig og farbar for alle vi andre. Et af de stærkeste lys var Oles".

Lauth sad siden 2014 også i byrådet i Odder for Socialdemokratiet, hvor han var formand for arbejdsmarkedsudvalget og havde pladser i social- og sundhedsudvalget, handicaprådet og børne- og ungeudvalget. Byrådet skriver i forbindelse med dødsfaldet, at "Ole brændte hele sit liv for de svage i samfundet. Mennesker med handicap og mennesker, der havde særlige udfordringer at kæmpe med, stod Oles hjerte nær".

Lauth havde længe planlagt at gå på pension senere i år. Han efterlader sig hustruen Annie Christensen, fire børn samt seks børnebørn.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024