Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent
Om  
Tobias Billström

Sveriges udenrigsminister går af: "Det har ikke været en nem beslutning"

Når det svenske parlament samles efter sommerferien, vil udenrigsminister Tobias Billström meddele, at han går af og forlader politik.   

Årsagen til udenrigsminister Tobias Billströms exit i svensk politik er ukendt. 
Årsagen til udenrigsminister Tobias Billströms exit i svensk politik er ukendt. Foto: Hanna Johre/AP/Ritzau Scanpix
Kathrine Østergaard

Sveriges udenrigsminister Tobias Billström (M) forlader politik.

Han går af som minister og siger farvel til landets regering 10. september, når Sveriges riksdag samles efter sommerferien.

Det oplyser han selv på det sociale medie X.

"Det er med en blanding af sorg og stolthed, at jeg i dag har meddelt statsministeren, at jeg i forbindelse med åbningen af ​​Riksdagen på tirsdag forlader min post som udenrigsminister," skriver Tobias Billström.

Årsagen til exittet er ukendt, men ifølge udenrigsministeren selv har det været længe undervejs:

"Det har ikke været en nem beslutning, men noget som jeg har tænkt over og bearbejdet i noget tid."

Læs også

Det er en tung profil, der forlader svensk politik.

Ifølge Altinget Sverige blev Billström valgt ind i Riksdagen i 2002, hvor han har siddet for Moderaterna.

I ti år har han bestredet forskellige ministerposter. Først som migrationsminister i Reinfeldt-regeringen, der blev dannet i 2006. Og sidst som udenrigsminister i den nye borgerlige regering med Moderaternas Ulf Kristersson som statsminister, der blev dannet i 2022.

Derudover har Billström været gruppeleder i Riksdagen og næstformand.

Udenrigspolitik har Billström været med til at føre Sverige ind i Nato. Det svenske medlemskab blev ført igennem tilbage i foråret under den siddende Kristersson-regering.

Det er endnu uvist, hvad Billström skal, efter han har sagt farvel til politik.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tobias Billström

Afgående udenrigsminister (10/9), medlem (M), Sveriges Riksdag, gruppeleder, Moderaterna
cand.mag. (Lunds Uni.)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024