Overblik: Her er fire erhvervspolitiske nedslag i finansloven
Regeringen, SF, LA, Radikale og Dansk Folkeparti er enige om en ny finanslov, der blandt andet giver flere ugers ekstra orlov til forældre med tvillinger. Unge under 18 år får en skattelettelse på personfradraget, og alle får mulighed for at indbetale flere penge på aktiesparekontoen. Altinget har samlet fire erhvervspolitiske nedslag her.
Frederik Gjersen Hansen
JournalistForældre med tvillinger får flere uger til barselsorlov, og unge under 18 år får en skattelettelse.
Det står klart, efter regeringen, SF, LA Radikale og Dansk Folkeparti er blevet enige om en ny finanslov.
Altinget har samlet fire erhvervspolitiske nedslag:
Der vil blive indført 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til forældre, der får tvillinger.
Før ændringen træder i kraft vil beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) drøfte aftalen yderligere med aftalepartierne. Blandt andet hvordan det understøttes, at forældrene holder orlov samtidig, lyder det.
Unge under 18 år får en skattelettelse, idet personfradraget for dem bliver forhøjet til 48.000 kroner.
Tidligere lå fradraget i 2023 på 37.300 kroner.
Beløbsgrænsen på aktiesparekontoen bliver trinvist hævet til 135.000 kroner frem mod 2026.
Grænsen var i år 106.600 kroner. Det fremgår ikke, hvor meget grænsen bliver rykket ved årsskiftet, men det vil "være muligt at sætte flere penge ind", lyder det.