Nyt pres for højere boligskatter

BOLIGSKAT: Både de økonomiske vismænd, Jyske Bank og Realkredit Danmark mener, tiden er rigtig til at ophæve skattestoppet for boliger.
Niels Th. Dahl

Tidspunktet lige nu er det helt rigtige for at ophæve det absolutte skattestop på ejerboliger.

Det mener både overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, et af Danmarks største realkreditselskaber, Realkredit Danmark (RD), og Jyske Bank, skriver dagbladet Børsen.

Da der er udsigt til en såkaldt "flad udvikling" på boligmarkedet, hvor der hverken forudses store prisstigninger eller store prisfald, vil det være relativt smertefrit at binde ejendomsværdiskatten til boligens værdi i stedet for som nu i kroner og øre, mener overvismanden. Til gengæld vil det være af stor betydning længere ude i fremtiden, siger han til avisen:

"Der vil være tale om et meget lempeligt indgreb, som vi få en forholdsvis stor positiv effekt på den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt. Med den udsigt til stilstand og måske ligefrem nye mindre fald i de danske boligpriser, som vi har for øjeblikket, vil der gå lang tid, før en ophævelse af skattestoppet vil medføre egentlige skattestigninger og dermed pres på boligmarkedet," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Der vil være tale om et meget lempeligt indgreb, som vi få en forholdsvis stor positiv effekt på den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Overvismand

Angreb mod S-SF
Boligskatterne er for alvor kommet på dagsordenen, efter at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har beskyldt Socialdemokraterne og SF for at have planer om at hæve boligskatterne, hvis de kommer til magten. En beskyldning, som de to partier skarpt har afvist, og som da heller ikke på nogen måde fremgår af S-SF's fælles skatteudspil. Radikale Venstre har derimod støttet tanken om en højere boligskat.

I Realkredit Danmark mener cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, at en ophævelse af bolig-skattestoppet oven i købet vil være sundt for boligmarkedet:

"En ophævelse af skattestoppet nu kan faktisk få stabiliserende effekt, da det vil betyde, at ejendomsværdiskatter også følger med ned, hvis vi ser nye prisfald, som vi ikke forventer, men som bestemt ikke kan udelukkes," siger han.

Jyske Bank: Boligpriser skal ned
Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam vil gerne bruge boligskatteskruen til at lægge en dæmper på boligpriserne, som efter hans mening er kommet for højt op. Til gengæld vil han gerne have skatten på arbejde ned:

"Der er behov for, at lejeværdien igen følger prisudviklingen på ejendomsmarkedet, hvis vi skal have lettet skatten på arbejde. Det forudsætter, at lejeværdien gradvist stiger, så den på sigt igen tager udgangspunkt i den offentlige vurdering," siger Anders Dam og fortsætter:

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024