Vælgerne lytter til fødevarepolitiske holdninger
Rasmus Bøttcher Christensen
Skrønen om, at alt i valgkampen til Europa-Parlamentet handler om Tyrkiets optagelse og størrelsen af EU's magt, bliver nu manet i jorden.
Valgkampen op til søndagens valg har som sædvanlig været præget af klassiske værdipolitiske spørgsmål, men denne gang har også fødevarepolitik haft stor betydning for vælgernes kryds.
En meningsmåling, som Analyseinstituttet A&B har foretaget for Altinget, viser, at kandidaternes holdning til områder som gensplejsning, mærkning eller reklamer for usunde fødevarer var afgørende for, hvor 44 procent af danskernes stemmer endte.
Danskerne har forstået parlamentets indflydelse
Meningsmålingen overrasker ikke Mette Buskjær Christensen, der er EU-ekspert på Dansk Institut for Internationale Studier. Hun mener, at danskerne har forstået, hvad de europæiske spørgsmål handler om; Hvor har Europa-Parlamentet reelt indflydelse? Og det har vist sig i valgkampen.
"Jeg synes, at denne her valgkamp har været meget positiv, da kandidaterne faktisk har markeret sig i forhold til europæiske problemstillinger og spørgsmål som klima, miljø, indvandring, økonomi - og så selvfølgelig de fødevarepolitiske spørgsmål."
Selvfølgelig ville det være fornuftigt at have en dansker siddende i eksempelvis landbrugsudvalget, da det ser ud til at blive et meget interessant sted, hvis Lissabon-traktaten træder i kraft.
Mette Buskjær Christensen
DIIS
Hun understreger, at fødevarepolitikken netop er et af de områder, som Europa-Parlamentet har stor indflydelse på, og som dækker mange forskellige udvalg, for eksempel landbrug, indre marked og miljø. Derfor har det stor betydning for dansk fødevareerhverv, hvis der er en af de 13 danskere, der er blevet valgt ind i Europa-Parlamentet, der kommer til at sidde i et udvalg eller med et konkret ordførerskab på området.
"Det handler meget om de enkelte kandidaters politiske interesser, men selvfølgelig ville det være fornuftigt at have en dansker siddende i eksempelvis landbrugsudvalget, da det ser ud til at blive et meget interessant sted, hvis Lissabon-traktaten træder i kraft," siger hun.
Schaldemose i landbrugsudvalget
Den analyse er Socialdemokraternes nyvalgte MEP Christel Schaldemose enig i. Hun har tidligere meldt ud, at hun gerne vil sidde i landbrugsudvalget - en beslutning hun stadig holder fast ved efter valget i søndags.
"Jeg vil gå efter at sidde i udvalgene for både det indre marked og for landbrug, fordi der i de udvalg er muligheder for at handle."
Hun glæder sig meget over meningsmålingen, der viser, at danskerne har fået øjnene op for parlamentets reelle indflydelse, og hun understreger, at hun vil arbejde hårdt i begge udvalg. Her vil hun kæmpe for at fastholde et stramt forsigtighedsprincip i forhold til GMO, afskaffe landbrugsstøtten, forbyde farlige tilsætningsstoffer og sørge for en ordentlig mærkning af fødevarer til forbrugerne.
I hvor stor udstrækning er europaparlamentarikernes holdning til områder som gensplejsning, mærkning eller reklamer for usunde fødevarer afgørende for, hvor du sætter krydset ved europaparlamentsvalget d. 7. juni?
Total | |
Stor betydning | 43.7 |
Ringe betydning | 39.7 |
Ved ikke | 16.6 |
EL | SF | S | R | K | V | DF | |
Stor betydning | 57.1 | 65.5 | 47.8 | 54.5 | 35.5 | 29.5 | 33.0 |
Ringe betydning | 33.3 | 20.2 | 36.6 | 40.9 | 51.8 | 51.0 | 45.3 |
Ved ikke | 9.5 | 14.3 | 15.6 | 4.5 | 12.7 | 19.5 | 21.7 |
Antallet af besvarelser: 1243
Undersøgelsen er foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk i perioden 28. maj til 2. juni 2009.
Grafik: Christian Mølgaard