Ugens embedsmand: På kort tid er Mette Fabian Torp blevet en haj til at onboarde nye medarbejdere

Mette Fabian Torp har været med til at bygge Styrelsen for Forsyningssikkerhed op fra bunden, og det har krævet pionerånd. Som kontorchef for Myndigheds- og Sektorsamarbejde har hun blandt andet været med til at kortlægge forsyningsårbarheden i Justitsministeriets koncern.

Som kontorchef i Styrelsen for Forsyningssikkerhed arbejder Mette Fabian Torp for, at Danmark står rustet, når potentielle forsyningskriser går i land. 
Som kontorchef i Styrelsen for Forsyningssikkerhed arbejder Mette Fabian Torp for, at Danmark står rustet, når potentielle forsyningskriser går i land. Foto: Rasmus Andreasen Meyer
Sebastian Vidkjær Stone

Hvilke opgaver ligger på dit bord lige nu?

Der ligger mange spændende ting. Styrelsen for Forsyningssikkerhed arbejder hen mod at blive statens kompetencecenter for forsyningssikkerhed. I mit kontor har vi blandt andet netop taget hul på en kortlægning af forsyningssårbarhed af kritiske ressourcer på tværs af Justitsministeriets koncern. Vi er også ved at indsamle viden fra tiden under Covid-19, så vi tager ved lære af de mange erfaringer, både vi og andre aktører har gjort sig.

Blå bog

Mette Fabian Torp (f. 1983)

2021-nu: Kontorchef, Myndigheds- og Sektorsamarbejde, Styrelsen for Forsyningssikkerhed 

2017-2021: Chefkonsulent, Erhvervsregulering og Internationale Forhold, Erhvervsministeriet 

2015-2017: Ministersekretær, Erhvervsministeriet 

2012-2015: Fuldmægtig, Jura og Statststøtte, Erhvervsministeriet

2010-2012: Fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen 

Uddannelse: Cand.jur., Københavns Universitet (2010)

Kilde: LinkedIn.  

 

I styrelsen arbejder vi også på en national strategi for forsyningssikkerhed. Mit kontor skal sikre rammerne for et godt samarbejde på tværs af myndigheder og sektorer, som pandemien viste var utrolig vigtigt. Dette arbejde kommer til at få endnu mere fokus, når strategien er søsat.

At bygge en styrelse op helt fra bunden har givet os et rigtig godt socialt og fagligt fællesskab, og det har i den grad krævet pionerånd at opbygge en god arbejdsplads - lige fra de fysiske rammer til et kulturelt sammenhold - samtidig med at der udspillede sig en pandemi.

Vi har fundet et rigtig fint ståsted og møder generelt åbne døre hos andre myndigheder og aktører. Vi oplever, at de gerne vil i dialog om øget behov for robuste og bæredygtige forsyningskæder, så samfundet også hænger sammen, når krisen rammer igen, hvad end den måtte være.

Der er ingen tvivl om, at de største udfordringer har været Covid-19-pandemien og krigen i Ukraine. Begge kriser har vist, at der er behov for, at vi arbejder systematisk med at robustgøre dansk forsyningssikkerhed.

I dag produceres mange ting fysisk meget langt fra Danmark, og de går gennem mange indkøbsled, inden de ender hos os. Det kan gøre os sårbare. Det så vi blandt andet under pandemien med værnemidlerne, ligesom der er udfordringer med at få adgang til mikrochips og andre vigtige komponenter.

Styrelsens fokus er, at fremtidige forsyningskriser skal afværges så godt som muligt, så vores samfund kan fungere - også i en krisetid.

Jeg er kommet længere væk fra Slotsholmen, forstået på den måde, at der er længere vej til ministerens bord. Når man arbejder i et departement, som er så sagstungt som Erhvervsministeriet, er der ofte hurtigt aftræk på højpolitiske sager. I mit job som kontorchef i Styrelsen for Forsyningssikkerhed har jeg mere tid til at fordybe mig og bidrage til en højaktuel dagsorden og dermed forhåbentligt sikre et mere forsyningssikkert Danmark.  

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024