Ordførere afviser Frigast-forslag og giver fonde frit spil

Det bliver ikke politikerne, som stiller nye krav til samarbejde mellem fonde og folketing, fremgik det af  folkemødedebat, hvor tre ordførere også fik lagt en grundig dæmper på fondenes angst for Frigastudvalgets anbefalinger.

Mikala Satiya Rørbech

”Det er da dagens gode nyhed”, siger Carlsbergfondets forperson Majken Schultz.

I en Folkemøde-debat om samarbejdet mellem fonde og Folketing bliver Frigastudvalgets spotlight på fondene som modtagere af erhvervsstøtte hvis ikke slukket, så i hvert fald skruet kraftigt ned.

Hverken Mogens Jensen (S), Kim Valentin (V) eller Lars-Chritian Brask (LA) vil give deres opbakning til rapportens oplæg til at fondenes fradrag for almennyttige uddelinger kunne være et sted at skære i erhvervsstøtten.

”Det bør I nok spørge Erhvervsministeren om, men jeg synes ikke, man skal røre ved fondene fradrag," siger Mogens Jensen (S) - en holdning, som både Kim Valentin og Lars-Christian Brask erklærer sig enige i.

”Vi synes heller ikke man skal beskatte fondene mere,” siger Kim Valentin.

Det er jo ikke fordi, fondene ligefrem er ved at overtage velfærdssamfundet,

Kim Valentin (V)

Siden Frigastudvalgets rapport landede i februar, har der ellers været lettere panik blandt fondene.  

”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har været helt oppe i det røde felt, da det kom frem, at Frigastudvalget vil til at se på fondenes fradrag som en form for erhvervsstøtte,” siger Majken Schultz.  

Mens skattefradraget således bliver fredet i debatten, er der stadig spørgsmålet om, hvor meget politisk styring der så skal være med fondenes uddelinger. At dømme ud fra denne debat på Folkemødet, som er arrangeret af Fondenes Videnscenter, er det fondene selv, som efterspørger tættere dialog og fælles prioriteter.

Novo Nordisk Fondens COO, Søren Nedergaard peger direkte på problemet med at fondene sommetider udvikler projekter og indsatser, som det offentlige ikke har råd til at implementere eller drive videre efterfølgende. I følge ham er det gode samarbejde baseret på fælles mål.

Altinget logoFonde
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fonde kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fonde

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024