Sådan kan du være feminist uden at ødelægge den gode stemning

Mikrofeminisme er at gøre en forskel i de mange små sammenhænge, hvor du kan udfordre de kønstereotype måder, vi er sammen på. Mange er ikke bevidste om det, selvom de igen og igen handler sexistisk og antager, at kvinder og mænd, piger og drenge, er på bestemte måder.

Det er her, "mikrofeminismen" kommer ind.

Man kan sige, min mand reagerede mikrofeministisk, da han forundret så på den smilende bilsælger, der stod foran ham og dinglede med et sæt bilnøgler til en fed bil og spurgte "har du lyst til at prøvekøre den her?" Min mand pegede nemlig over på mig og sagde: "Dem må du hellere give til hende".

Ligesom min mand også grinede af den redaktør, der stolt gav ham sit madmagasin med ordene: "Det kan du tage med hjem til din kone". Han måtte så fortælle, at det skam er ham, der står for madlavingen her i husstanden.

Du kan godt gøre en forskel og skabe mere ligestilling, selvom du ikke er til hårde konfrontationer.

Rikke Viemose

Jeg husker også, hvordan jeg valgte at tage gode bøger skrevet af kvinder med i Deadline, på DR2, da jeg blev bedt om at anbefale tre sommerbøger. Jeg overvejede, om jeg burde lade den ene være en roman skrevet af en mand – for diversitetens skyld – men jeg tænkte, at de andre gæster nok medbragte flest bøger skrevet af mænd.

Flere studier viser nemlig, at bøger skrevet af mænd oftere bliver anbefalet og også anmeldt bedre end kvinders bøger.

Og ganske rigtigt, de to andre gæster havde udelukkende medbragt bøger skrevet af mænd. Jeg var ikke modig nok til at italesætte det i udsendelsen, men jeg tænkte selv, at mine anbefalinger var mit lillebitte bidrag til at skabe større ligestilling – alene ved, at jeg anbefalede bøger skrevet af kvinder.

I en artikel i Femina beskrev de for nylig "mikrofeminisme" som en ny trend, der har spredt sig på sociale medier. På TV 2 har de også talt med flere kvinder, der på hver deres måde gør en forskel med små mikrofeministiske handlinger.

En grafisk illustrator fortæller, at hun altid tegner en kvinde, hvis hun får til opgave at tegne en forsker, en videnskabsmand eller en direktør.

Andre udfordrer de kønstereotyper, der hersker i børnefamilierne: Én bytter for eksempel om på kønnet i de stereotype børnebøger, når hun læser højt. Så det er Rasmus Klumps far, der står klar med forklæde og pandekager, og Alfons Åbergs mor, der sidder med ansigtet begravet i en avis og mumler.

Fantastiske og femististiske Astrid Lindgren var langt forud for sin tid, da hun skabte et forbillede for generationer af piger ved at bruge samme kneb: Verdens stærkeste Pippi Langstrømpe. Pigen, der er stærk og handlekraftig og på ingen måde lever op til de normer, vi har for piger.

Flere forskere fortæller, at mikrofeminisme faktisk kan gøre en stor forskel. Naturligvis er der strukturer, der kræver politiske løsninger – for eksempel ulige barsel eller ligeløn – men hvis vi samtidig begynder at ændre på vores egne bias på mikroniveau, så kan vi skabe et samfund med meget større ligestilling og dermed med bedre plads til at være dem, vi er, uanset køn.