30 år siden: Mimi overtog roret i CD og foretog en venstredrejning

10. november er det 30 år siden, Mimi Jakobsen overtog formandsposten for Centrum-Demokraterne fra sin far, Erhard Jakobsen.

Siden fulgte 16 år i spidsen for partiet, hvor Mimi Jakobsen trådte ud af sin fars skygge og drejede partiet længere mod venstre.  

Her kan du læse om et langt og begivenhedsrigt liv i dansk politik – fra Centrum-Demokraternes rolle som tungen på vægtskålen til det tyndslidte forhold til Schlüter og Nyrup i forskelligt farvede regeringer.

Mogens Glistrup og Erhard Jakobsen spiser marcipanbrød i 1973 og aftaler, at de vil hjælpe hinanden, hvis de kommer i Folketinget. Foto: Henning Thempler/Ritzau Scanpix.

En tom benzintank eller et snigløb på regeringen? 
Erhard Jakobsen skrev sig 8. november 1973 ind i historiebøgerne som manden, der udløste et af de største jordskred i dansk politik. 

To dage efter, at han havde forladt Socialdemokratiet i protest mod partiets venstredrejning, løb han efter eget udsagn tør for benzin, fordi hans kone, Kate, havde fyldt indholdet på plæneklipperen.

Forsinkelsen medførte, at Erhard missede en afstemning i Folketinget, hvor hans stemme var afgørende for Anker Jørgensens regering.  

Anker Jørgensen opfattede udeblivelsen som et snigløb på regeringen, fordi Erhard Jakobsen dagen i forvejen havde stiftet sit nye parti Centrum-Demokraterne (CD). Anker måtte udskrive valg og tabte stort.

Ved valget blev antallet af partier i Folketinget fordoblet: Foruden CD stormede også Fremskridtspartiet, Kristeligt Folkeparti, Danmarks Retsforbund og Danmarks Kommunistiske Parti ind i Folketinget.

Anker Jørgensen hilser køligt på Erhard Jakobsen, ikke længe efter sidstnævnte løb tør for benzin og glippede en afstemning i Folketinget. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix.

Trak en kanin op af hatten  
Efter CD kom i Folketinget i 1973, oplevede partiet et stærkt svingende mandattal som følge af, at partiet ikke vandt på egentlige kernevælgere, men i høj grad afhang af stærke frontfigurer – først og fremmest Erhard.

Han var kendt for at være særligt dygtig til at føre valgkamp og for at kunne trække en kanin op af hatten i form af en populær sag før et valg.  

Under tv-debatten aftenen før folketingsvalget i 1977 trak Erhard således et klagebrev fra forældrene til et barn i en Albertslund-skole frem – senere kaldet "Erhards hvide kanin". Ifølge brevet havde en 9.-klasse angiveligt brugt et halvt år af historietimerne på et så underlødigt tema som "revolution" – ifølge Erhard Jakobsen et eksempel på, at socialistiske lærere indoktrinerede sagesløse elever.

Kaninen udløste tredje fase af den såkaldte indoktrineringsdebat, og CD, der kun havde fire mandater efter det store mandattab ved 1975-valget, gik dagen efter mod alle forventninger frem til 11 mandater. 

Mimi Jakobsen har i et interview med Information citeret sin folkekære far for at have sagt: "Jeg er en mand af få ord, men jeg bruger dem tit." Foto: John Stæhr/Ritzau Scanpix.

Et selverklæret borgerligt midterparti  
Særligt i sine tidlige år var CD først og fremmest et borgerligt midterparti, der placerede sig mellem Socialdemokratiet og De Konservative.

Partiet var kritisk over for den generelle venstredrejning i samfundet og appellerede til borgerlige midtsøgende vælgere og til den bedrestillede del af Socialdemokratiets vælgere. CD var fortaler for velfærdsstatens kerneinstitutioner, men var mere erhvervsvenligt end Socialdemokratiet. Partiet opnåede sit bedste resultat ved valget i 1981, hvor det fik 8,3 procent af stemmerne og 15 mandater.  

Mimi og Erhard Jakobsen på CD's landsmøde i 1989, hvor Mimi overtog formandsposten i partiet efter sin far. Foto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix.

Mimi Jakobsen overtager formandsposten
CD var stærke tilhængere af EF/EU og Nato, og Mimi Jakobsen fortsatte den internationalistiske linje, da hun i 1989 overtog roret i CD og blev den første kvinde i spidsen for et parti og en folketingsgruppe.

Hun blev dog kendt for at rykke CD længere mod venstre end under Erhard Jakobsen og for at intensivere partiets indvandrervenlige profil. 

Mimi, der i begyndelsen led under prædikatet "fars pige", fik efterhånden stærk politisk gennemslagskraft og blev kaldt et naturtalent udi kunsten politisk kommunikation. Hun kunne samarbejde til begge sider og indgik i 1993 i regering med Socialdemokratiet, Radikale og Kristeligt Folkeparti.  

Mimi Jakobsen har i Radio24syv-programmet Det Næste Kapitel sagt om skiftet fra én Jakobsen til en anden og rollen som midterparti: "Tonen blev en anden i 1989, man talte grimt og generaliserede – det blev en helt anden dagsorden for CD. I 1970'erne gik vi stærkt i rette med venstrefløjen om, hvor de gik for langt, i min tid var det højrefløjen, man skulle holde i skak og sørge for ikke prægede for eksempel indvandringspolitikken." 

CD indgik sammen med Venstre og Kristeligt Folkeparti i Poul Schlüters firkløverregering i 1982. På billedet ses foruden Schlüter blandt andre Mimi Jakobsen, Bertel Haarder og Uffe Ellemann-Jensen. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix.

33-årig kulturminister og kampen imod røde lejesvende 
Mimi Jakobsen var kun 28 år gammel, da hun blev valgt ind i Folketinget i 1977. Her fortsatte hun som den højlydte stemme, hun var som kommunalpolitiker i Gladsaxe, hvor hun var med i lokalbestyrelsen for Aktive Lyttere og Seere fra 1976, en DR-kritisk forening stiftet af Erhard Jakobsen i 1972. Mimi var også formand for Komitéen for Aktiv Skolepolitik, der var kritisk over for radikal uddannelsespolitik.

Mimi Jakobsen var en tydelig deltager i kulturdebatten, og da Schlüter (K) i 1982 gjorde den kun 33-årige politiker til kulturminister, var en af hendes store opgaver opgøret med DR, som hun fandt for venstreorienteret. 

Det kom til udtryk ved Schlüter-regeringens (1982-1987) ønske om at oprette en ny reklamefinansieret TV-kanal. Ambitionen blev dog ikke indfriet. Til gengæld fik hun som kulturminister i 1983 vedtaget en ny filmlov, som gav øgede bevillinger til produktionen af danske film. 

Kronprins Frederik og Mimi Jakobsen til gallafest i Bella Centret i 2001, hvor formålet var at indsamle penge til børn i Qaanaaq i Grønland. Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix.

Den kortest siddende minister i nyere tid 
Efter fire år som kulturminister blev Mimi Jakobsen i 1986 udnævnt til socialminister ved firkløverregeringens ministerrokade. Som socialminister blev hun især kendt for en blødere linje end den, regeringen og forgængeren Elsebeth Kock-Petersen (V) stod for. 

I 1987 blev hun desuden udnævnt til grønlandsminister. Hun nåede dog kun at sidde på posten i ti dage, før valget blev udskrevet. Dermed blev hun den kortest siddende minister på et ressortområde nogensinde næst efter Kristian Sindballe, der var justitsminister i tre dage i 1920 og blev afsat i forbindelse med Påskekrisen.

Mimi Jakobsen i dyb samtale med Poul Schlüter ved en reception i anledning af Schlüters 70-års fødselsdag i 1999. Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix.

Kollisionskurs førte til Schlüter-regeringens fald 
Mimi Jakobsen fortsatte som socialminister efter 1987-valget, mens far Erhard blev minister for økonomisk samordning.

Efter intern uenighed smed Schlüter dog CD og Kristeligt Folkeparti ud af regeringen i 1988; Schlüter ville i stedet have De Radikale med i sin regering for at skifte kurs i fodnotepolitikken.

Schlüter og Jakobsen kom på kollisionskurs efter valget i 1988, og i 1990 var det netop Jakobsen, der krævede tamilsagen undersøgt, efter justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) hævdede, at netop CD havde støttet begrænsningen af tamilernes ret til at få asylsager behandlet.  

Det endte i januar 1993 med Schlüter-regeringens fald og senere Erik Ninn-Hansens dom ved en rigsretssag. Vejen var herefter banet for Poul Nyrup Rasmussens første regering, en rødkløverregering bestående af Socialdemokratiet, CD, Radikale og Kristeligt Folkeparti. 

Mimi Jakobsen og Poul Nyrup Rasmussen taler over en cigaret efter den afsluttende tv-debat inden folketingsvalget i 1994. Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix.

Det lille parti som tungen på vægtskålen 
Mimi blev kendt for at samarbejde både til højre og venstre, hvilket deltagelsen i først Schlüters borgerlige regering og senere Nyrups regering i 1993 beviste. Under Nyrup blev Mimi samordningsminister, industriminister, erhvervsminister og vicestatsminister. 

På trods af partiets ofte beskedne størrelse var CD og Mimi Jakobsen ved flere lejligheder tungen på vægtskålen i dansk politik, først fra 1982-1988 og igen fra 1993-1996, hvor partiet trådte ud af regeringen i protest mod Nyrup-regeringens finanslovsforlig med SF og Enhedslisten. 

En lille flåt kan forårsage stor skade: Mimi Jakobsen har i dag stadig men, efter hun blev smittet med borrelia-bakterien i 1997. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix.

Slut med store cigarer
Som folketingsmedlem igennem 24 år og partiformand i 16 år er meget af Mimi Jakobsens liv foregået i Christiansborgs korridorer. I sommeren 1997 fik karrieren dog en midlertidig, men brat afslutning: Mimi blev bidt af en skovflåt, smittet med borrelia-bakterien og sygemeldt i fem måneder. Hun blev lammet i både krop og ansigt, kunne ikke tale og har i dag fortsat men efter biddet, som fik afgørende betydning for hendes politiske karriere.

"Den flåt var medvirkende til, at jeg skiftede bane. Jeg skal ærligt sige, at da jeg kom hjem fra hospitalet og så mig selv i spejlet, tænkte jeg: Okay, fremover må jeg blive bogopsætter i kælderen på Det Kongelige Bibliotek. Mit ansigt hang jo, så jeg lignede den vrede ugle i en børnebog," udtalte hun i 2012 og lagde vægt på, hun ikke længere kan ryge store cigarer. 

Socialminister Mimi Jakobsen med sin søn Christian til CD's landsmøde i Randers i 1986 med partiformand og morfar Erhard Jakobsen ved sin side. Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix.

Bertel Haarder jagtet med træsværd 
Mimi Jakobsen gjorde sig på flere måder bemærket i ligestillingens navn: Foruden at være sit partis første kvindelige formand og minister udmærkede hun sig ved i Nyrups to første regeringer at udpege lige så mange eller flere kvindelige som mandlige ministre fra sit parti. 

Da hun i 1982 blev udpeget som kulturminister, stod hun med et fire måneder gammelt spædbarn. Mimi tøvede først med at tage ministerposten, den første af flere, fordi hun som højgravid var blevet mødt med spydige kommentarer fra mandlige Christiansborg-kollegaer om, at småbørn og politik ikke var en gyldig kombination. 

Siden har hun udtalt til Radio24syv, at Bertel Haarder har mindet hende om, at hendes barn forfulgte Haarder på Christiansborg med et træsværd. 

Mimi Jakobsen under afslutningsdebatten på DR aftenen før valget i 2001. Med ved bordet er også Holger K. Nielsen, Anders Fogh og Poul Nyrup. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix.

Farvel til Jakobsen-æraen og Centrum-Demokraterne 
Ved valget i 2001 opnåede CD ikke genvalg til Folketinget, fordi partiet kun fik 1,8 procent af stemmerne. Da valgnederlaget gentog sig i 2005, trak Mimi Jakobsen sig som formand, og da hun et år senere meldte sig helt ud af partiet og ind i Socialdemokratiet i protest mod partiledelsens tilbud til Naser Khader om at blive formand, var Jakobsen-æraen slut. 

Et stigende flertal i CD ønskede siden at begynde på en frisk, og 27. januar 2008 blev partiet med to tredjedeles flertal nedlagt.  

Marianne Jelved, Mogens Lykketoft og Mimi Jakobsen er blevet enige om en finanslov for 1997. Regeringen indgår kort efter et finanslovsforlig med Enhedslisten og SF, og som konsekvens heraf forlader CD regeringen i protest. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.

Anklaget for at være nazist 
Både før og efter sin tilbagetrækning fra politik har Mimi Jakobsen haft et stort socialt engagement. "Jeg burde fylde 120 år med alt det, jeg har oplevet", sagde hun i 2009 til Lokalavisen på sin 60-års fødselsdag.

Efter at CD i 1988 ikke kom i regering, blev hun administrerende direktør for Scleroseforeningen. Det job havde hun kun indtil 1991, fordi det alligevel ikke var tidsmæssigt foreneligt med rollen som partiformand.

Først i 2015 stoppede hun som generalsekretær for Red Barnet, en stilling, hun bestred siden 2000, og senest i år har hun været i vælten.  

I forbindelse med sommerens folketingsvalg mødtes 70-årige Jakobsen med Stram Kurs-partilederen Rasmus Paludan i Aftenshowet på DR1.

Jakobsen sagde i skarpe vendinger, at alt, hvad Paludan sagde, mindede hende om nazisme, hvorefter Paludan svarede, at Jakobsen mest af alt mindede ham om Adolf Hitler, og at Jakobsen selv var nazist – hvad Jakobsen få dage inden havde anklaget Paludan for at være. 

Kilde: Denne artikel er inspireret af artiklen Centrum-Demokraterne 1973-2008, danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet.