Bødskov nedsætter ekspertudvalg til at sætte skik på skattevæsenet

Regeringen og skatteminister Morten Bødskov (S) har nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan det skandaliserede skattevæsen kan genoprettes og styrkes over de kommende år.

”Det er helt afgørende, at skattevæsenet kommer på ret kurs," siger skatteminister Morten Bødskov i forbindelse med nedsættelsen af det nye ekspertudvalg.
”Det er helt afgørende, at skattevæsenet kommer på ret kurs," siger skatteminister Morten Bødskov i forbindelse med nedsættelsen af det nye ekspertudvalg.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Jarl Viktor Schultz

Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, som skal få skattevæsenet tilbage på ret kurs.

Mere konkret skal udvalget udarbejde et grundlag for, at regeringen og Folketinget kan lave en langsigtet aftale for skattevæsenet med flerårige økonomiske rammer, styrket styring på it-området samt principper for digitaliseringsklar lovgivning og regelforenkling. 

Skatteminister Morten Bødskov (S) understreger, at der efter år med den ene skandalesag efter den anden er hårdt brug for tilførslen af nye kræfter:

Et velfungerende skattevæsen med dertilhørende velfungerende it-systemer er essentielt for fortsat at sikre finansieringen af det danske velfærdssamfund.

Merete Eldrup
Formand, regeringens ekspertudvalg

”Det er helt afgørende, at skattevæsenet kommer på ret kurs. Mange års nedskæringer har været afløst af etårige bevillingsløft, og det har vanskeliggjort effektiv planlægning. Samtidig har der været en række udfordringer på særligt it-området. Skattevæsenet har hårdt brug for ro, ressourcer og realisme - og langsigtet planlægning”, siger han i en pressemeddelelse.

Udvalget består af folk med praktisk erfaring med ledelse af store organisationer og it-transformationer:

De fem eksterne udvalgsmedlemmer får støtte fra embedsmænd på afdelingschef- og direktørniveau fra Skatteministeriet og Finansministeriet.

Skal sikre velfærdssamfundet
Udvalgsformand Merete Eldrup understreger den samfundsmæssige betydning af den opgave, hun er blevet sat i spidsen for:

”Det er en stor, kompliceret og samtidig meget vigtig opgave, regeringen har bedt ekspertudvalget hjælpe med at løse. Et velfungerende skattevæsen med dertilhørende velfungerende it-systemer er essentielt for fortsat at sikre finansieringen af det danske velfærdssamfund. Vi vil i udvalget gøre vores bedste for at levere nogle brugbare anbefalinger”, siger Merete Eldrup.

Altinget logoErhverv
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget erhverv kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Erhverv

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024