Analyse af 
Martin Breum

Breum: Ukrainsk droneangreb i Arktis viser, at Putins krig er rykket langt nordpå

Et ukrainsk droneangreb ramte i sidste uge de russiske baser ved Murmansk i Arktis tæt på Norge og Finland. Både nordmænd og finner frygter nu at blive dybere inddraget i krigen. Samtidig ses Kina i nyt militært parløb med Rusland i Arktis — og det hele påvirker direkte de danske forsvarsforhandlinger.

Luftbasen i Olenya ligger knap 1800 kilometer fra Ukraine. Men den er hjemsted for mange af de bombefly, Rusland sender på togter i Ukraine, skriver Martin Breum. 11. september blev den arktiske base mål for et ukrainsk droneangreb. 
Luftbasen i Olenya ligger knap 1800 kilometer fra Ukraine. Men den er hjemsted for mange af de bombefly, Rusland sender på togter i Ukraine, skriver Martin Breum. 11. september blev den arktiske base mål for et ukrainsk droneangreb. Foto: Lev Fedoseyev/TASS/Ritzau Scanpix

Onsdag 11. september hylede luftalarmerne i storbyen Murmansk på Kolahalvøen i det russiske Arktis for første gang siden Anden Verdenskrig. Et ukrainsk droneangreb på flybasen Olenya tæt på Murmansk illustrerede på dramatisk vis den stadig tættere sammenhæng mellem Arktis og Putins krig i Ukraine.

Luftbasen i Olenya er hjemsted for mange af de tonstunge bombefly, Rusland sender på togter mod Ukraines borgere, elforsyning og boliger. Men denne gang var det altså ukrainske droner, der fik de 400.000 russere i Murmansk og omegn til at mærke krigen:

Spændingen i Arktis har akut betydning for dansk politik.

Martin Breum
Journalist med speciale i Arktis
“Vi er alle rædselsslagne. Min mand siger, at vi skal løbe i bombely, hvis luftalarmen lyder”, sagde en russisk kvinde, der bor tæt på Olenya, til den norske nyhedstjeneste BarentsObserver. En anden kvindes opslag på de sociale medier havde samme tone:

“Nu er krigen også kommet til os. Der var to store eksplosioner over vores by i går. Væggene rystede, og alarmerne på bilerne i gården gik i gang”, skrev hun.

I Oslo ramlede nyhederne direkte ind i en forsamling af godt 200 førende iagttagere af sikkerhedssituationen i Arktis.

Officerer, diplomater og forskere fra USA, Canada, Nato og de nordiske lande var samlet, og både Danmarks for tiden omstridte Arktis-ambassadør, Tobias Elling Rehfeld, og kongerigets ambassadør i Oslo, Louise Bang Jespersen, lyttede med.

Spændingen i Arktis har akut betydning for dansk politik, hvor forhandlerne bag det store forsvarsforlig i næste runde bl.a. skal tage stilling til fly, skibe og droner til Nordatlanten og Arktis for milliarder af kroner.

Det er et grundlæggende dilemma i dansk forsvarspolitik lige nu, at man skal balancere Østersøen og Arktis.

Kristian Søby Kristensen
Leder, Center for Militære Studier på KU
“Det er et grundlæggende dilemma i dansk forsvarspolitik lige nu, at man skal balancere Østersøen og Arktis. Indtil videre har der været en Østersøen-først-logik, men Arktis er blevet et lige så vigtigt område for Danmark at være en god allieret i som Østersøen,” fortalte Kristian Søby Kristensen, leder Center for Militære Studier på Københavns Universitet, mig på konferencen.

“Natos styrkemål til Danmark vil ikke kun handle om en tung brigade til Baltikum, men også om Nordatlanten og Arktis,” sagde han.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024