Debat

Cowi: Reelle klimaløsninger risikerer at snuble i politikeres angst for at fejle

Politikere sigter for lavt i frygt for fiasko, mens store klimaambitioner drukner i små projekter uden langsigtet effekt. Vejen frem handler om at sigte højt og være indstillet på udfordringer, skriver Jakob Dybdal Christensen.

De dyreste elementer ved havvind er elkablerne. Hvis de kan gøres kortere og endda erstattes med brintrør, ser muligheden for at udnytte det store energipotentiale i den danske Nordsø meget bedre ud, skriver Jakob Dybdal Christensen.
De dyreste elementer ved havvind er elkablerne. Hvis de kan gøres kortere og endda erstattes med brintrør, ser muligheden for at udnytte det store energipotentiale i den danske Nordsø meget bedre ud, skriver Jakob Dybdal Christensen.Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Jakob Dybdal Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der bliver i tiden langet ud efter de ansvarlige politikere for at gå efter papirsejrene i klimakampen. Og lidt ret har de – kritikerne. Aftaler og projekter, der lyder godt, men som ikke følges af reel forandring med betydning for klimaet, kan ingen være tilfredse med.

Papir er dog taknemmeligt – i modsætning til vælgerne. Når grønne flyruter ikke materialiserer sig, energiøer fortoner sig, og CO2-reduktionsmål leverer sig selv med nye opgørelsesmetoder – så bliver vi alle trætte – og særligt af de politiske beslutningstagere.

Der sigtes bevidst for lavt

Ingen ønsker at stå på mål for et klimaflop. Og at vi står, hvor vi står, skyldes nok i virkeligheden de bedste intentioner. Med ønsket om at lykkes farer beslutningstagerne og deres hårdtarbejdende embedsværk med lempe på områder, hvor man for skade kan komme til at slå en ordentlig skævert.

Ingen ønsker at stå på mål for et klimaflop.

Jakob Dybdal Christensen
Market Director, COWI A/S

Bedre at gå i byen med et velklingende, men overskueligt klimainitiativ. Så i iveren efter ikke at ryge i fedtefadet og for at have ødslet for meget med statens ejendom, borgernes penge eller ministerens meningsmålinger – sigtes der for lavt for at kunne levere den krævede storskala­handling bag de flotte ord.

Men omstillingen fra en verdensøkonomi, drevet af fossil energi, til et aktivitetsniveau inden for de planetære grænser på kun få årtier, er en gigantisk opgave.

Konkrete eksempler er diskussionerne omkring energiøerne. Implementeret vil de betyde, at vi kan gøre off-shore til near-shore. De dyreste elementer ved havvind er nemlig elkablerne. Kan vi gøre dem kortere og måske endda erstatte dem med brintrør, ser muligheden for at udnytte det op mod 200 gigawatt store energipotentiale i den danske Nordsø meget bedre ud.

Tid koster

Det skal ses i lyset af Von der Leyens ambition om 300 gigawatt havvind for hele Europa i 2050. Siden har kritiske meningsdannere haft travlt med at forsøge at kigge styrelser og investorer i kortene for at finde ind til de økonomiske realiteter bag energiøerne. Et kig, som er i alles interesse, men kun hvis den, der kigger, forstår, hvad der egentlig foregår. Ellers skaber det blot forvirring og bekymring – og det koster tid.

Tid, som vi ikke har meget af, hvis et klimamål på maksimum 1,5 grader skal bare i nærheden af at nås. I stedet for at tage fat på en realisering af det virkelige potentiale i Nordsøen, har megen politisk kapital været investeret i den noget mere overskuelige Energiø Bornholm.

De gode viljer står i vejen for forståelsen af den skala, som omstillingen indebærer.

Jakob Dybdal Christensen
Market Director, COWI A/S

Et energihub primært til brug for eksport i elkabler af op mod 3 gigawatt havvind. Altså en helt anden case og uden de karakteristika, som eksempelvis ville kendetegne en kunstig ø dedikeret til brintproduktion 200 km ude i Nordsøen.

Et andet eksempel er ambitionen om indfasning af grøn indenrigsflyvning fra 2025-2030. Et sympatisk projekt, der peger i retning af relativt små, men hurtige resultater allerede fra om et år eller to.

Desværre også et projekt, hvor de gode viljer står i vejen for forståelsen af den skala, som omstillingen indebærer. Bruges eksempelvis al den strøm, som Von der Leyens havvindmøller producerer i 2050 til brintbaseret fly- og skibsbrændsel, så dækker dette kun cirka 15 procent af verdensforbruget i dag.

I stedet for at sætte alt ind på at sikre gammel pomfritolie nok til 1. januar 2026 – for at projektet ikke bogstaveligt talt falder til jorden – bør det i stedet sikres igennem et langsigtet træk mod en skabelse af et internationalt brændstofmarked.

Det marked skabes igennem skala og ved at muliggøre, at projekterne kan realiseres – det være sig med adgang til infrastruktur, rimelige økonomiske vilkår og juridiske rammer, der matcher.

Men inden alle råber: "hockeystav!" – hvis vi kvæler de egentlige og nødvendige potentialer med tilsyneladende lidt mere ufarlige, kortsigtede, men fejlslagne eller misvisende projekter, så har vi ikke engang en puck.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Dybdal Christensen

Market Director, COWI A/S, bestyrelsesmedlem, Brintbranchen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2002), Executive Certificate in General Management (CBS)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024