Dansk socialdemokrat skal lede europæisk dyrevelfærdsgruppe

Niels Fuglsang er valgt som formand for Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe. Han vandt i et kampvalg mod en hollandsk kandidat fra Partiet for Dyrene.  

Niels Fuglsang har indtil nu været næstformand i dyrevelfærdsgruppen.
Niels Fuglsang har indtil nu været næstformand i dyrevelfærdsgruppen.Foto: Europa-Parlamentet
Kirstine Erika Crenzien

STRASBOURG: Niels Fuglsang (S) landede torsdag et ledende job på dyrevelfærdsfronten.  

Efter et sejrrigt kampvalg kunne Fuglsang tage plads i formandsstolen i den såkaldte intergruppe for dyrevelfærd, der samler europaparlamentarikere fra på tværs af det politiske spektrum med aktører udefra for at diskutere dyrenes rettigheder.  

Der er momentum for dyrevelfærd nu

Niels Fuglsang (S)
Medlem af Europa-Parlamentet og formand, Dyrevelfærdsgruppen

I sin tale lagde han vægt på, at EU-Kommissionen er kommet med mange løfter på dyrenes vegne, men har i alt for lav grad leveret. Det skal nu ændre sig, mener den danske socialdemokrat.   

“Mens jeg har siddet i Europa-Parlamentet, har jeg lagt flere og flere kræfter i dyrevelfærden,” siger han, da Altinget fanger ham efter afstemningen.  

“Og nu synes jeg, der er en eller anden form for momentum i den forstand, at nu har vi transportlovgivningen, som vi har ventet på i tyve år. Vi har samtidig en række løfter fra Kommissionen om ny lovgivning såsom udfasningen af bure i landbruget. Så vi har en opgave i at lægge pres for at få det til at ske.” 

Han slog hollandske Anja Hazekamp fra Partiet for Dyrene med 18 stemmer mod 11. 

Det var ellers ikke givet, at Niels Fuglsang skulle være formand for dyrevelfærdsgruppen.  

For en måned siden var hans plan at genopstille op som næstformand. Det gav han udtryk for i et interview med Altinget. 

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024