Danske politikere mistænker overimplementering af EU-direktiv om hvidvask. Men hvordan står det egentlig til hinsidan?
Svenske foreninger mødes af omfattende krav til dokumentation og papirarbejde, uforholdsmæssigt høje priser for ydelser og i flere tilfælde afvisninger. En klar fornemmelse af, at foreninger er uønskede som bankkunder og behandles derefter, går igen i en undersøgelse foretaget af Altinget Sverige og Danmark.
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
Redaktør
Anders Gustafsson
RedaktörEr Danmark gået længere end andre, sammenlignelige lande i at implementere EU-regler, der rammer foreningslivet?
Det spørgsmål satte Venstre sig for at ville svare på i et meget lidt omtalt foreningsudspil lanceret op til EU-valget.
Altinget har taget en lille del af opgaven på sig, og er gået på en uvidenskabelig opdagelse i, hvorledes nabolandet Sverige stiller sig i forhold til at balancere mellem to yderpoler:
På den ene side hensynet til at mindske udgifter og arbejdsbyrde for foreninger. På den anden side at holde bankerne fri af mistanke og beskyldninger for at lade hvidvask og terrorfinansiering passere, og naturligvis i sidste ende hindre de pågældende forbrydelser.
For svenskerne er det heller ikke gået ubemærket hen, at problematikken også gælder på den danske side af Øresund - og at der findes i det mindste forsøg på at løse den, som ikke findes i Sverige. Det kunne man blandt andet læse i et debatindlæg fra en række svenske civilsamfundsaktører tidligere i år.
Civilsamfund
Den ultrakorte konklusion er, at de svenske foreningers trængsler et godt stykke henad vejen minder om de danske. Mere om det om et øjeblik.
Først et kort blik på tidligere forsøg på at svare på spørgsmålet.
For det er langt fra første gang, danske politikere har udtrykt alt fra nysgerrighed til skepsis og bekymring over den danske implementering af EU-regler for at hindre hvidvask og terrorfinansiering. Regler, som med omfattende dokumentationskrav, gør det dyrt og besværligt at være foreningskunde i en bank.
Civilsamfund
