Her er danskerne, der skal tage sig af foreningernes største hovedpine i EU
Fire ud af de 15 danske medlemmer af EU-parlamentet skal sidde i det udvalg, der behandler hvidvask- og antiterror-lovgivning. Den lovgivning er central for danske bankers håndtering af foreninger. Hør hvad de nye medlemmer vil gøre, for at lette byrden for foreninger.
Gitte Skotby-Young Ballenstedt
Redaktør
Thomas Lauritzen
Europa-analytikerBankbøvl er en bred og lidt folkelig betegnelse for en af danske foreningers største smertensbørn.
Mere specifikt dækker ordet over omfattende dokumentationskrav samt heraf følgende høje gebyrer (på grund af den store arbejdsbyrde for bankerne) for at etablere og have en bankkonto. En byrde, der I adskillige sammenhænge har vist sig så tung at bære for især små, frivillige foreninger, at den betragtes som en lodret trussel mod det danske foreningsliv.
Civilsamfund
Den primære kilde til bøvlet er, efterfulgt af diverse mellemregninger om især national implementering, EUs lovgivning for at hindre hvidvask og terrorfinansiering, som blandt andet bankerne skal rette sig efter.
Den regulering behandles i EUs Økonomi- og Valutaudvalg (ECON).
Siden europaparlamentsvalget 9. juni har de 15 danskere fra 10 forskellige partier forhandlet om blandt andet udvalgsposterne, og resultatet foreligger nu i en opgørelse, som Altinget har lavet.
Danske MEP’er I ECON er således:
Samlet udvalgsportefølje:
Civilsamfund
