Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent

Det skal du holde øje med i EU dette efterår

En ny europapolitisk sæson står for døren. Altinget lister de ting, du skal holde øje med i EU-boblen hen over efteråret.

I den kommende uge begynder de nye europaparlamentarikere sit arbejde med de første udvalgsmøder.
I den kommende uge begynder de nye europaparlamentarikere sit arbejde med de første udvalgsmøder.Foto: Europa-Parlamentet
Charlotta Asplund Catot

1. Den nye Europa-Kommission tager form – hvilken retning går den?

Ursula von der Leyen blev valgt til sin anden periode som kommissionsformand i juli, og nu har alle EU’s medlemslande nomineret deres kandidat til en kommissærpost. Den 11. september forventes hun at præsentere sit forslag til en ny Europa-Kommission. Herefter følger høringer af kandidaterne i Europa-Parlamentet, der endeligt skal godkende Kommissionen.

Hvilke politikområder vil der blive lagt vægt på i den nye Kommission, hvem kommer til at sidde med hvilke emner – og hvor vil den røde linje blive trukket, når kandidaterne bliver udspurgt i Parlamentet? Processen med at få den endelige Kommission på plads forventes at vare det meste af efteråret – og udfaldet vil give et fingerpeg om den politik, som vil blive ført.

Sideløbende foregår der en skjult magtkamp om, hvem der får de nye topjobs i kommissærernes kabinetter. De mennesker, der skal lede kommissærernes teams, er vigtige for den politik, der vil blive ført i de næste fem år, og er derfor værd at holde øje med.

{{toplink}}
Læs også

720 nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet – 15 af dem danske – er ved at varme op til deres nye arbejde. Nu hvor udvalgspladser og formandskaber er blevet fordelt, er det tid til at smøge ærmerne op: Udvalgsmøderne starter i denne uge i Bruxelles. Betydningen af højredrejningen i det nye parlament vil blive tydelig i de kommende måneder.

Den store opgave på europaparlamentarikernes skrivebord i de kommende uger er granskningen af Kommissionens kandidater, som forventes at begynde i slutningen af september. Hvert udvalg vil i flere timer udspørge det indstillede kommissærer om forskellige brændende spørgsmål, hvilket giver europaparlamentarikerne deres første chance for at spille med musklerne, da Kommissionen skal godkendes af Parlamentet.

I midten af oktober vil Parlamentets ledelse beslutte, hvad der skal ske med alle de sager, der ikke blev færdigbehandlet i sidste valgperiode. Når det er besluttet, venter et rivegilde mellem medlemmerne af Parlamentet for at afgøre, hvem der bliver ansvarlig for de spørgsmål, der tages op igen – hvilket giver dem en ekstra chance for at påvirke lovforslaget.

Det kommende præsidentvalg i USA kaster en lang skygge over Atlanterhavet. Hvem der kommer til at lede verdens største økonomi, vil få stor indflydelse på EU's politik – ikke mindst på handelsspørgsmål og støtten til Ukraine. Vil EU fortsat have en allieret på Ukrainespørgsmål og en handelspolitisk samarbejdspartner.

EU forbereder sig nu på forskellige scenarier. Samtidig er der en voksende erkendelse blandt EU's ledere af, at uanset udfaldet af valget er bundlinjen den samme: EU er nødt til at forberede sig på i højere grad at kunne stå på egne ben.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024