Om  
Lars Folmann Christiansen
Eli Jacobi Nielsen
Ole Vive

DF byrådsmedlem i Faxe forlader partiet

Byrådsmedlem i Faxe Kommune Lars Folmann har meldt sig ud af Dansk Folkeparti.

Lars Folmann har meldt sig ud af Dansk Folkeparti efter uenigheder under Faxe Kommunes budgetforhandlinger.
Lars Folmann har meldt sig ud af Dansk Folkeparti efter uenigheder under Faxe Kommunes budgetforhandlinger.Foto: Dansk Folkeparti
Cecilie Fischer

Lars Folmann har meldt sig ud af Dansk Folkeparti. Han er en af Dansk Folkepartis to stemmer i Faxe Kommunes byråd og har siddet på posten siden 2018.

Det oplyser Sjællandske Nyheder.

Den tidligere borgmesterkandidat meldte sin udmelding af partiet efter, at han var udvandret fra budgetforhandlingerne i kommunen.

Han var blandt andet frustreret over uenigheder om en forundersøgelse til en omfartsvej i det sydlige Haslev. En omdebatteret omfartsvej, som borgmester Ole Vive (V) havde fjernet fra det kommende års budget.

Det har efter eget udsagn sat ham i en umulig situation, da han gik til valg på at få omfartsvejen igennem, men Dansk Folkeparti samtidig har forpligtet sig til at stemme for budgetaftalen.

"Jeg har ikke noget at udsætte på Dansk Folkeparti eller Eli Jacobi Nielsen, som jeg har siddet med som byrådskollega i byrådet. Men jeg var alligevel nødt til at melde mig ud, så jeg ikke ville bryde mit ord," udtaler han til TV2 Øst.

Med udmeldelsen af partier er han nu som løsgænger stillet mere frit i forhold til at gå i opposition mod forslaget.

Folmann er formand for senior- og sundhedsudvalget og medlem af økonomiudvalget i kommunen.

Selvom Lars Folmann understreger, at han ikke har et udestående med Dansk Folkeparti, rammer det ind i en uheldig tendens for partiet, der har mistet talrige markante profiler den seneste tid.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024