DUF: Vi tager vores grundlovssikrede rettigheder for givet – ukrainerne kan lære os, hvor vigtige de er

I 175 år har Danmark haft sin grundlov og demokratiske rettigheder. Lignende rettigheder bliver sat på prøve i Ukraine i disse år, og derfor skal vi sikre og hjælpe den unge generation, når krigen er slut, skriver Christine Ravn Lund.

At opleve hverdagen i Ukraine og tale med nogle af de engagerede unge, der bor og lever i krig, sætter på mange måder ens eget liv i perspektiv.
<span>Og det mindede mig i høj grad om, at vi aldrig må tage vores demokratiske rettigheder for givet, skriver Christine Ravn Lund.<br></span>
At opleve hverdagen i Ukraine og tale med nogle af de engagerede unge, der bor og lever i krig, sætter på mange måder ens eget liv i perspektiv. Og det mindede mig i høj grad om, at vi aldrig må tage vores demokratiske rettigheder for givet, skriver Christine Ravn Lund.
Foto: Ahn Young-Joon/AP/Ritzau Scanpix
Christine Ravn Lund

I år fylder den danske grundlov 175 år – og det er i den grad værd at fejre.

For grundloven udgør fundamentet i vores demokrati. Den beskriver blandt andet vores ret til at deltage i valg og sikrer grundlæggende demokratiske rettigheder; ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed.

For et par uger siden besøgte jeg den ukrainske hovedstad, Kyiv. Jeg tog til Ukraine for at besøge det Ukrainsk-Danske Ungdomshus og DUF's samarbejdspartnere. For en god ordens skyld vil jeg både sige, at vi rejste med et højt sikkerhedsniveau, og at jeg ikke generelt vil anbefale, at man rejser til Ukraine lige nu.

Men min tur til Ukraine mindede mig om, hvor vigtigt det er, at vi kender vores demokratiske rettigheder, og at vi ikke tager dem for givet. 

{{toplink}}
Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Civilsamfund

Kort efter at Rusland invaderede Ukraine deklarerede præsident Zelenskyj "Martial law". Martial law er en undtagelsestilstand et land i krig kan påberåbe sig. Her erstatter man den civile regering med et militærstyre. 

Befolkningen mister en stor del af sine demokratiske rettigheder for en afgrænset periode.

Christine Ravn Lund
Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd

Det giver på mange måder god mening, når man skal lede et land, som er i krig. Men det har blandt andet også de helt konkrete konsekvenser, at befolkningen mister en stor del af sine demokratiske rettigheder for en afgrænset periode. Der bliver ikke afholdt valg, og det partipolitiske engagement er begrænset.

I Ukraine betyder det, at der en generation af unge, som ikke oplever at deltage i det store demokrati. Som ikke oplever at gå ned og sætte sit kryds og være med til at sætte retningen for sit land.

Samtidig er det en ungegeneration, som grundet krigen har begrænset adgang til at engagere sig. I vores arbejde i Ukraine møder vi enormt mange seje unge, som enormt gerne vil engagere sig i samfundet og i hverdagsdemokratiet. Det gør de i den grad også i det omfang, det kan lade sig gøre. Men det er klart, at ens muligheder er begrænsede, når man lever i en hverdag præget af krig. 

I Danmark har vi nok en tendens til at tage de grundlovssikrede demokratiske rettigheder for givet. For ikke nok med, at vi har dem, så er mange af os også opflasket med at bruge dem. Det er nemlig noget af det, vi lærer i foreningslivet, som er så særligt i Danmark. 

I Danmark har vi nok en tendens til at tage de grundlovssikrede demokratiske rettigheder for givet.

Christine Ravn Lund
Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024