Erhvervsgymnasier: "Der er ingen stordriftsfordele, når man ligger på flere forskellige adresser"

Skoler, der har fusioneret for at sikre udbuddet i landdistrikterne, bliver straffet økonomisk af ny taxameterreform, siger formand for økonomiudvalget i Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier, Hans Chresten Jeppesen.

Regeringens taxameterreform fører til vilkårlige nedskæringer, mener Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, der vil have politikerne til at træde på bremsen.
Regeringens taxameterreform fører til vilkårlige nedskæringer, mener Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, der vil have politikerne til at træde på bremsen.Foto: Arthur J . Cammelbeeck
Signe Løntoft

Det er stik imod de politiske intentioner, når en ny taxametermodel rammer Hhx-udbydere med flere afdelinger.

Det siger en række ordførere til Altinget, men undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) afviser kritikken. 

Det er nemlig ikke teknisk muligt at opgøre elevtal på afdelingsniveau, siger han.

Fakta

Sagen kort

I finanslovsforslaget for 2025 har regeringen fremlagt sine planer om tilskudsomlægning på ungdomsuddannelserne, som blandt andet indebærer en nedskæring for gymnasier med over 700 årselever. Det vil betyde nedskæringer på en række store gymnasier. Til gengæld vil mindre skoler i udkantsområder få større tilskud.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier kritiserer, at regeringens model vil ramme en række erhvervsgymnasier, som kommer op over 700 årselever, fordi institutionerne har flere afdelinger med små udbud beliggende på forskellige adresser.

Det svar undrer formand for økonomiudvalget i Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier, Hans Chresten Jeppesen. Han er selv direktør for EUC Nordvest, som har udbud af Hhx i Thisted, Mors og Fjerritslev, og skolen indberetter allerede på afdelinger. 

"Vi har det, der hedder en systemrevisionsbekendtgørelse. Og af den fremgår det, at de administrative systemer, institutionerne bruger, skal kunne indberette aktivitet for skolerne og institutionerne på afdelingsniveau. Så ministeriet ved godt, hvor mange elever, der går på hver enkelt afdeling."

For at undgå en skæv omfordeling foreslår DEG, HK Danmark, Dansk Erhverv, LH og EEO, at takstreduktionen beregnes på de enkelte gymnasier, uanset om de er en del af en større institution.

Hans Chresten Jeppesen understreger, at der kan være skoler, der af forskellige årsager ikke har fået oprettet deres satellitafdelinger rigtigt i institutionsregisteret.
 
"Men det her betyder så meget for den enkelte institution, så det er nok værd at bede institutionens revisor om at skrive under på en erklæring om, hvordan elevtallet fordeler sig. Det gør vi selvfølgelig gerne fra skolernes side."

{{toplink}}
Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024