Fagforbund retter hård kritik om ”åbenlyse fejlslutninger” mod advokaters frikendelse af Helsingør-borgmester

To fagforbund retter kras kritik af en advokatundersøgelse, der har frikendt Helsingør Kommunes borgmester Benedikte Kiær for at have brudt regler i sag, der har ført til sygemelding af tre medarbejdere. Viceborgmester ærgrer sig over borgmesteren.

Kritik af først og fremmest Helsingør kommunes borgmester Benedikte Kiær (th.), men også kommunens tidligere kommunaldirektør Stine Johansen (tv.) blev afvist af en advokatundersøgelse. Nu rejser Djøf og HK hård kritik af den frikendelse.
Kritik af først og fremmest Helsingør kommunes borgmester Benedikte Kiær (th.), men også kommunens tidligere kommunaldirektør Stine Johansen (tv.) blev afvist af en advokatundersøgelse. Nu rejser Djøf og HK hård kritik af den frikendelse.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det var hverken en faglig solid eller uvildig advokatundersøgelse, der i november friholdte Helsingørs borgmester Benedikte Kiær for hård kritik fra tre sygemeldte medarbejdere.

Det konkluderer de tre medarbejderes faglige organisationer – Djøf og HK Kommunal – i en ny redegørelse, som blev offentliggjort mandag.

Heri retter de to organisationer en række kritikpunkter mod en advokatundersøgelse, som Helsingør Kommune har bestilt hos advokathuset Bech-Bruun, for at afdække beskyldninger fra de tre medarbejdere mod borgmesteren for at have udvist ”grænseoverskridende adfærd” og være kommet med trusler om repressalier.

Alt sammen i forbindelse med, at medarbejderne skulle håndtere en indberetning om borgmesteren, som var blevet sendt til kommunens whistleblowerenhed.

”Det handler helt basalt om, at den undersøgelse ender med at hælde de oplevelser de tre medarbejdere har haft fuldstændig ned ad brættet. De beskrives alle tre som troværdige, men fordi borgmesteren siger noget andet, så tror man ikke på dem mere, men siger bare, at de har haft en erindringsforskydning,” siger Kia Philip Dollerschell, der er afdelingschef hos Djøf.

{{toplink}}
Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal

Den nye kritik fra de faglige organisationer retter sig dels mod Helsingør Kommune, der har udpeget Bech-Bruun til at forestå undersøgelsen, og som gennem kommunens Økonomi- og Erhvervsudvalg har fastlagt kommissoriet.

Og dels mod Bech-Bruun som har valgt en tilgang til bevisvurdering og indlagt forsigtighedsprincipper, som samlet set betyder, at deres undersøgelse hverken har tilvejebragt en bare ”tilnærmelsesvis tilfredsstillende faktumafdækning”. Og at undersøgelsens konklusion byder på ”helt åbenlyse fejlslutninger”.

”Det handler dybest set om retssikkerhed. Om at når man har så alvorlige beskyldninger mod det officielle Danmark – som en borgmester jo er – og kommunens egen undersøgelse så bare kommer frem til, at det afviser man, fordi hun ikke er enig i det,” siger Kia Philip Dollerschell.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024